📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-specialist på nul komma fem
Hvis du tror, at gardiner kun er noget, som din bedstemor skal bruge, kan du tro om igen. Gardiner er for alvor tilbage i boligen – i mange flere variationer, mål og materialer end nogensinde før. Med denne artikel lærer du, hvad de forskellige typer af gardiner egner sig bedst til, så du ud fra det bedre kan klarlægge, hvad der passer bedst til netop din bolig. Og har du brug for hjælp og rådgivning, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.
Panelgardiner
Perfekte panelgardiner
Panelgardiner er en moderne og meget elegant måde at afskærme for dagslys og andre menneskers nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan endda fungere som en slags dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan fungere som rumdeler. Du kan få panelgardiner i mønstret, som mørklægningsgardiner eller i ensfarvet, og der er selvfølgelig en lang række kulører og mønstre du kan vælge imellem.
Læs også: Gardiner Ørum
Lamelgardiner
Labre lamelgardiner
Lamelgardiner er et syn ud over det sædvanlige i stuen med de store vinduespartier, på et kontor eller i en hall. Eller ethvert sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er nemme at tilpasse, lige som det er ganske let at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ser du ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortræffeligt i den private bolig. Hvis du føler, at hvide lamelgardiner er lidt for neutrale, er det en mulighed at vælge mellem en lang række forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit eget præg på løsningen.
Tjek også: Gardinbus med billige gardiner i Virklund
Almindelige gardiner
Ualmindeligt lækre gardiner
Alm. gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, som kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilsikker måde at afskærme for indkig og sollys på. Gardinerne får du i mønstrede, ensfarvede og som mørklægning – selvfølgelig i flotte stoffer af god kvalitet – og de kan sagtens sættes sammen med eksempelvis rullegardiner eller plisségardiner. Nogen bruger udelukkende gardiner af stof som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det nævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din stil og rummets øvrige interiør. Almindelige gardiner er lette at af- og påmontere, og dette gør det meget simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, der når ned til vindueskarmen. Gardinerne leveres naturligvis på mål, så de passer perfekt til netop dine vinduer.
Læs også: Mobil gardinbutik Egsmark
Plisségardiner
Pragtfulde plisségardiner
Plisségardiner er blandt de mest effektive mørklægningsgardiner, som findes, dels pga. materialet, dels pga. den gode pasform til vinduet, og oveni det er de en diskret form for løsning, som samtidigt er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er meget nemme at betjene, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk kombineret med wire-styring, snorefri betjening samt touch-betjening – og desuden er der også flere forskellige typer at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. Eks. er der plisségardiner, der er ekstra velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner klarer sig bedre i andre typer af vinduer. Rent designmæssigt bør du gøre op med dig selv, om du er modig og sigter efter pangfarverne og de lidt mere "vilde" designs, eller om du er mere til det neutrale og mere tidløse. Det er nemlig blot din fantasi, som sætter grænser, mht. designet af plisségardiner. Sådan da. Gardinerne fås i et utal af farver, designs samt visuelle udtryk, så det er kun op til dig og din stil, hvilken kulør og type gardin, der skal hjem til dig.
Tjek også: Gardinbus Spodsbjerg
Persienner
Perfekte persienner
Persienner har i lang tid været populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og i metal. Ud over at de er et meget stilrent og diskret valg, som er med til at definere rummet på en elegant måde, skyldes populariteten nok også, at persienner særligt nemt kan regulere lysindfaldet og at de er lette at gøre rent, eksempelvis med klud, støvsugeren eller med en særlig renser til persienner. Der findes, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ er det muligt selv at vælge bredde på lamellerne – standardmålene ligger på hhv. 25 og 50 mm – mens metal-variantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et hav af forskellige kulører, så er du til mere spas end den normale metalfarve, kan du også få persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du køber. Det er helt op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Tjek også: Gardinbus Ryde
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for sundheden. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være udfordrende at få sovet ordentligt, idet solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde det uønskede lys helt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og er du generet af genskin i computerskærmen eller tv-skærmen i stuen, kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et væld af muligheder, præcis som der også er mange muligheder for at sætte farve på tilværelsen. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid er fint til mørklægning, og er derudover ganske diskret, når gardinet ikke er i brug.
Læs også: Mobil gardin-ekspert Ølstrup
Duo Rollers
Dualistiske Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner har dobbelte lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset totalt ude eller efterlade en lille stribe til at være lidt åben. Det er oplagt til rum, hvor du gerne vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardiner Fjellerup Strand
Børnegardiner
Barnlige gardiner til børn
Det nutidige børneværelse skriger efter gardiner, som afspejler barnets køn og interesseområder. Her er Disney-gardiner eller gardiner med film-motiv et godt valg. Mulighederne er lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Se også: Gardiner Nørre Aaby
Foldegardiner
Fabelagtige foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner og hejsegardiner – er en elegant løsning, som på diskret manér skærmer for indkig. Foldegardinerne er ganske populære i de danske stuer, hvilket er meget forståeligt, idet de passer fint til både soveværelse, køkken, stue og alle andre andet værelse i boligen. Hvis gardinerne bliver støvede eller beskidte, er det let at vaske stoffet og hænge det op igen. Vælg imellem forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din egen stil gennem dit valg af gardiner. Foldegardiner betjenes via snore- eller kædetræk eller den type betjening, du angiver, ved køb.
Se også: Mobil gardinkonsulent Store Lyngby
Rullegardiner
Rullegardiner, der rykker
Rullegardinet er helt simpelt, rent og nærmest minimalistisk i sit udtryk. Ud over at passe fint til mørklægning, idet det slutter helt tæt i top, bund samt sider, fylder det meget lidt, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, som (heller) ikke er meget synligt. Rullegardiner fås i virkelig mange forskellige farver og kvaliteter, både med og uden mørklægning. Sidstnævnte er meget velegnede i soveærelset og/eller børneværelse, mens førstnævnte er særligt velegnede i eksempelvis stue og køkken, hvor det er rart at minimere indkig uden samtidig at aflukke helt for lys udefra. Her er specielt rullegardin i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og farver – der er fx ingen, som siger, at gardiner med mørklægning skal være kulsorte; de fungerer også upåklageligt i hvid eller andre farver. Vælg, hvad der fungerer til dit hjem og din stil – så vil resultatet blive allerbedst.
Læs også: Mobil gardinshop Tjæreborg
VELUX-gardiner
Vældig vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der passer til originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at skabe den ideelle regulering af lys, uanset hvilket rum gardinerne er i. Der er virkelig mange typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), markiser, rullegardiner, plisségardiner, persienner, insektnet samt Duo-rullegardiner (både mørklægning og "almindelig" lysstyring i ét). Alt efter typen af gardin kan vælges manuel betjening og/eller betjening med remote control (elektrisk og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet er placeret meget højt eller på anden måde er ufremkommeligt, så det ikke er nemt at nå hen det og trække for eller fra.
Læs også: Mobil gardinshop Birkelse