📑
Guide: Valg af gardiner
Guide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-specialist på 5 minutter
Hvis du tænker, at gardiner udelukkende er noget, din bedstemor skal bruge, kan du tro om igen. Gardiner er tilbage i boligen – i flere typer, mål samt materialer end hidtil set. Med denne guide bliver du klogere på, hvad de forskellige typer af gardiner passer bedst til, så du derudfra bedre kan få klarlagt, hvad der passer bedst til lige præcis din bolig. Og får du brug for hjælp og rådgivning, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
Almindelige gardiner
Ualmindeligt lækre gardiner
Alm. gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs og elegant måde at skærme for indkig og sollys på. Almindelige gardiner findes i mønstrede, ensfarvede og som mørklægningsgardiner – selvfølgelig i flotte stoffer i høj kvalitet – og de kan sagtens kombineres med for eksempel plisségardiner eller rullegardiner. Nogen anvender udelukkende stofgardiner som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, som det førnævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din smag og rummets øvrige interiør. Normale gardiner er lette at på- og afmontere, og dette gør det meget simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, som når ned til vindueskarmen. Gardinerne får du naturligvis på mål, så de passer perfekt til lige præcis dine vinduer.
Læs også: Mobil gardinekspert Kirke Sonnerup
Duo Rollers
Dobbelte Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner har dobbelte stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset ude eller efterlade en stribe til at være en smule åben. Dette er perfekt til rum, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Læs også: Gardinbus Avernakø
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Rullegardinet er enkelt, rent og nærmest minimalistisk i udtrykket. Udover at passe godt til mørklægning, idet det slutter helt tæt i top, bund og sider, fylder det næsten intet, når det er rullet op. Det har oftest et helt enkelt kæde- eller snoretræk, som (heller) ikke gør meget væsen af sig. Rullegardiner fås i rigtig mange forskellige kulører og kvaliteter, både med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er gode i soveværelse og/eller børneværelset, mens førstnævnte er særligt velegnede i fx stue og køkken, hvor det kan være fint at minimere indkig uden at lukke helt af for lys udefra. Her er specielt rullegardiner i transparent eller semintransparent et godt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og farver – der er eks. ingen, som siger, at gardiner med mørklægning absolut skal være mørke; de virker også fint i hvid eller andre farver. Vælg, hvad der fungerer til dit hjem og din stil – så bliver resultatet bedst.
Se også: Gardinbus Tranbjerg
Lamelgardiner
Labre lamelgardiner
Lamelgardiner er et syn ud over det sædvanlige i stuen med de kolonorme vinduespartier, på kontoret eller i en hall. Eller hvilket som helst sted, hvor du prioriterer det eksklusive og rene, lige linjer. Lamelgardiner er nemme at justere, lige som det også er ganske nemt at styre lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ses ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortræffeligt i det private hjem. Hvis du føler, at hvide lameller mangler lidt kulør, er det en mulighed at få en masse forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit helt eget touch på løsningen.
Læs også: Gardinbussen med billige gardiner i Kappendrup
Panelgardiner
Pragtfulde panelgardiner
Panelgardinet er en nutidig og meget elegant måde at afskærme for lys og andres nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan endda fungere som en dør til at lukke af eller som et garderobeskab, eller de kan fungere som en rumdeler. Du kan vælge panelgardiner i mønstret, ensfarvet eller som mørklægningsgardiner, og der er selvfølgelig en lang række kulører samt mønstre man kan vælge imellem.
Læs også: Gardinbussen Thorshøj
VELUX-gardiner
Vældig vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der er lavet til de originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at sikre den ideelle regulering af dagslys, uanset hvilket rum de er placeret i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller fx Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, plissegardiner, markiser, persienner, insektnet samt Duo-gardiner (både mørklægning og "almindelig" lysregulering i ét). Alt efter typen af gardin kan vælges manuel betjening og/eller betjening med remote control (el- og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er ekstra smart, hvis vinduet sidder højt eller på anden vis er meget ufremkommeligt, så det ikke er lige til at komme til det og trække for eller fra.
Se også: Gardinbussen Grejs
Plisségardiner
Prangende plisségardiner
Plisségardiner er blandt de mest effektive mørklægningsgardiner, der findes, dels pga. materialet, dels pga. den gode pasform til vinduet, og derudover er de en diskret løsning, der samtidigt er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at bruge, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk kombineret med wire-styring, snorefri betjening samt touch-betjening – og så er der også flere forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. F.eks. findes der plisségardiner, der er ekstra velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedre i andre typer af vinduer. Designmæssigt bør du gøre op med dig selv, om du er modig og går efter pangfarver og de lidt mere "vilde" designs, eller om du foretrækker det neutrale og mere tidløse. Det er nemlig kun din fantasi, som sætter grænser, med hensyn til designet af plisségardiner. Sådan da. Gardinerne fås i et hav af kulører, designs samt visuelle udtryk, så det er op til dig og din stil, hvilken farve og type gardin, der skal hjem til dig og bo.
Tjek også: Gardinbussen Ringsted
Foldegardiner
Fabelagtige foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner samt hejsegardiner – er en stilren løsning, der på diskret manér skærmer for indkig. Foldegardinet er ganske populære i danskernes stuer, og det er forståeligt, eftersom de egner sig godt til både køkken, soveværelse, stue og hvilket som helst andet rum i boligen. Hvis gardinerne bliver beskidte eller støvede, er det simpelt at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg imellem forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din egen stil via dit valg af gardiner. Gardinet styres via kæde- eller snoretræk eller den type betjening, du angiver, ved køb.
Se også: Mobil gardinmontør Assendløse
Børnegardiner
Barnlige gardiner til børn
Det nutidige børneværelse skriger efter gardiner, der reflekterer barnets køn og interesseområder. Her er Disney-gardiner eller gardiner med film-motiv et sikkert valg. Mulighederne er alt lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Batman eller Superman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, SvampeBob Firkant eller gode, gamle Mickey Mouse.
Tjek også: Mobil gardinbutik Sunds
Persienner
Perfekte persienner
Persienner har i lang tid været meget populære som afskærmning – både i træ og persienner i metal. Ud over at persienner er et meget stilsikkert samt diskret valg, som er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes deres populæraitet også, at persienner nemt kan styre lysindfaldet og at de er lette at gøre rent, for eksempel med klud, støvsugeren eller med en særlig persiennerenser. Der er, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan du selv vælge bredden på lamellerne – standardmålene er på hhv. 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et væld af forskellige farver, så hvis du er til lidt mere spræl end den normale metalfarve, er det også muligt at få persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle typer vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du køber. Det er op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Tjek også: Gardiner Jejsing
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for din sundhed. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være udfordrende at få sovet ordentligt, idet solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og er du også generet af genskin i computerskærmen eller tv-skærmen , kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et væld af varianter, præcis som der også er uanede muligheder for at sætte kulør på tilværelsen. Mørklægning skal nemlig ikke altid være kulsort. Også hvid passer fint til mørklægning, og er derudover meget diskret, når gardinet ikke tages i brug.
Læs også: Gardinbussen Trørød