📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af gardiner • Bliv gardin-ekspert på nul komma fem
Hvis du tror, at gardiner kun er noget, din gamle bedstemor har brug for, så kan du tro om. Gardiner er nemlig tilbage i boligen – i mange flere typer, mål og materialer end hidtil set. Med denne guide lærer du, hvad de forskellige gardintyper egner sig bedst til, så du derudfra bedre kan få klarlagt, hvad der egner sig bedst til lige præcis din bolig. Og har du brug for hjælp og vejledning, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
Almindelige gardiner
Ualmindeligt labre gardiner
Almindelige gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, som kan trækkes for og fra, er en tidløs samt stilren måde at skærme for indkig og sollys på. Almindelige gardiner får du i mønstrede, ensfarvede samt som mørklægningsgardiner – selvfølgelig i lækre stoffer af høj kvalitet – og de kan sagtens sættes sammen med eksempelvis rullegardiner eller plisségardiner. Nogen anvender udelukkende gardiner af stof som dekoration, der ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, som det førnævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din stil og rummets øvrige interiør. Almindelige gardiner er lette at af- og påmontere, og dette gør det helt simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, som når ned til vindueskarmen. Gardinerne leveres naturligvis på mål, så de passer perfekt til netop dine vinduer.
Læs også: Mobil gardinbutik Frøslev
Lamelgardiner
Luksuriøse lamelgardiner
Lamelgardiner er en særoplevelse i stuen med de kolonorme vinduespartier, på et kontor eller i en hall. Eller ethvert andet sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er nemme at justere, lige som det også er simpelt at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ser du ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortræffeligt i den private bolig. Hvis du mener, at hvide lameller mangler lidt kulør, er det en mulighed at få en masse forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit helt eget touch på.
Tjek også: Gardinbus med gode priser på gardiner i Feldborg
Persienner
Perfekte persienner
Persienner har længe været populære som afskærmning – både i træ og persienner i metal. Ud over at de er et meget stilrent samt diskret valg, som er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes deres populæraitet også, at persienner meget nemt kan styre lysindfaldet og at de er nemme at rengøre, for eksempel med klud, støvsuger eller med en særlig renser til persienner. Der er, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ er det muligt selv at vælge bredden på lamellerne – standardmålene er på hhv. 25 og 50 mm – mens metal-variantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et hav af forskellige farver, så er du til lidt mere spas end den normale metalfarve, er det også muligt at vælge persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle typer vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du bestiller. Det er op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Læs også: Gardiner Nykøbing S
VELUX-gardiner
Vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der passer til originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at skabe den ideelle regulering af dagslys, uanset hvilket rum de er i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner at vælge imellem; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), markiser, plisségardiner, rullegardiner, persienner, insektnet samt Duo-gardiner (mørklægning og "normal" lysstyring i ét). Alt efter typen af gardin kan vælges manuel betjening og/eller betjening med remote control (elektrisk og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er ekstra smart, hvis vinduet er placeret meget højt eller på anden måde er meget ufremkommeligt, så det ikke er let at nå hen det og trække for eller fra.
Se også: Gardiner Grevinge Lammefjord
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Rullegardinet er helt enkelt, rent og nærmest minimalistisk i sit udtryk. Ud over at fungere godt til mørklægning, fordi det afskærmer helt tæt i top, bund og sider, fylder det næsten intet, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, der ikke gør meget væsen af sig. Rullegardiner fås i mange forskellige kulører og kvaliteter, både med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er meget gode i soveværelse og/eller børneværelse, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i for eksempel stue og køkken, hvor det kan være smart at kunne minimere indkig uden at lukke helt af for lyset udefra. Her er specielt rullegardin i transparent eller semintransparent et godt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og kulører – der er eksempelvis ingen, som siger, at mørklægningsgardiner skal være sorte; de fungerer også upåklageligt i hvid eller andre kulører. Vælg, hvad der fungerer til dit hjem og din stil – så bliver resultatet allerbedst.
Tjek også: Gardinbussen Ydby
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er meget vigtig – ikke mindst for helbredet. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være udfordrende at få nok søvn, idet solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du irriteret over genskin i computeren eller tv-skærmen i stuen, kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et væld af muligheder, lige som der også er utallige muligheder for at sætte farve på tilværelsen. Mørklægning behøver bestemt ikke altid være sort som natten. Også hvid passer udmærket til mørklægning, og er oven i købet ganske diskret, når gardinet ikke er i brug.
Se også: Mobil gardinbutik Vrå
Foldegardiner
Formidable foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner samt hejsegardiner – er en stilsikker løsning, som på diskret vis skærmer for indkig. Foldegardiner er ganske populære i de danske stuer, hvilket er meget forståeligt, idet de egner sig godt til både stue, soveværelse, køkken og alle andre andet rum i en bolig. Hvis foldegardinerne bliver støvede eller beskidte, er det simpelt at vaske stoffet og hænge det op igen. Vælg imellem forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din individuelle stil via dit valg af foldegardiner. Foldegardiner betjenes med kæde- eller snoretræk eller den betjeningsløsning, du vælger, ved køb.
Tjek også: Gardinbussen Flinterup
Børnegardiner
Børnevenlige gardiner til børn
Samtidens børneværelse skriger efter gardiner, som reflekterer barnets køn og interesser. Her er Disney-gardiner eller gardiner med filmmotiv et godt valg. Mulighederne er alt lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Batman eller Superman, Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, SvampeBob Firkant eller gode, gamle Mickey Mouse.
Se også: Gardinbus Niløse
Panelgardiner
Pragtfulde panelgardiner
Panelgardiner er en nutidig og utroligt raffineret måde at afskærme for lys og andres nysgerrige blikke på. De fås i specialmål, og de kan også anvendes som en slags dør til at lukke af eller som et garderobeskab, eller de kan anvendes som rumdeler. Du kan vælge panelgardiner i ensfarvet, mørklægning eller med mønster, og der er selvfølgelig masser af kulører og mønstre du kan vælge iblandt.
Se også: Mobil gardinbutik Viby
Duo Rollers
Dobbelte Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persienne-funktioner. Duo-gardiner har to stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset helt ude eller efterlade en stribe til at være lidt åben. Dette er perfekt til rum, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Tjek også: Gardiner Regstrup
Plisségardiner
Pragtfulde plisségardiner
Plisségardiner er nogle af de bedste mørklægningsgardiner, som du kan få, dels pga. materialet, dels pga. den gode pasform til vinduet, og samtidigt er de en meget diskret løsning, der samtidigt er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at bruge, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk kombineret med wirestyring, snorefri betjening samt touch-betjening – og så er der mange forskellige typer at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. Fx findes der plisségardiner, som er specielt velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner klarer sig bedre i andre typer af vinduer. Designmæssigt skal du finde ud af, om du er modig og går efter pangfarverne og de mere "vilde" designs, eller om du foretrækker det normale samt mere tidløse. Det er blot din fantasi, som sætter grænser, med hensyn til designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne findes i et utal af farver, designs samt visuelle udtryk, så det er blot op til dig og din stil, hvilken kulør og type gardin, der skal hjem til dig.
Se også: Gardinbussen Malling