📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af gardiner • Bliv gardin-ekspert på 5 minutter
Hvis du tænker, at gardiner kun er noget, din gamle bedstemor har brug for, kan du godt tro om igen. Gardiner er nemlig tilbage i boligen – i mange flere typer, mål og materialer end nogensinde før. Med denne guide lærer du, hvad de forskellige gardintyper passer bedst til, så du derudfra bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og har du brug for support og vejledning, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Rullegardiner
Rullegardiner, der rykker
Et rullegardin er helt enkelt, rent og nærmest minimalistisk i udtrykket. Ud over at passe fint til mørklægning, idet det afskærmer tæt i top, bund og sider, fylder det minimalt, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, som (heller) ikke er meget synligt. Rullegardiner kan fås i virkelig mange forskellige farver og kvaliteter, både med og uden mørklægning. Sidstnævnte er meget gode i soveærelset og/eller børneværelse, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i eksempelvis stue og køkken, hvor det kan være rart at minimere indkig uden at lukke helt af for lyset udefra. Her er særligt rullegardiner i transparent eller semintransparent et godt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og kulører – der er eksempelvis ingen, som siger, at gardiner med mørklægning absolut behøver at være mørke; de virker også upåklageligt i hvid eller øvrige kulører. Vælg, hvad der passer til dit hjem og din stil – så vil resultatet blive allerbedst.
Se også: Mobil gardinshop Sejerø
Foldegardiner
Formidable foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner samt hejsegardiner – er en stilren løsning, som på diskret manér skærmer for indkig. Foldegardiner er meget populære i de danske stuer, hvilket er ganske forståeligt, da de passer fint til både køkken, stue, soveværelse og alle andre andet rum i en bolig. Hvis gardinerne bliver støvede eller beskidte, er det ganske simpelt at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg mellem flere forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægning), så du kan udtrykke din egen stil via dit valg af foldegardiner. Gardinet styres med snore- eller kædetræk eller den betjeningsløsning, du vælger, ved køb.
Tjek også: Gardinbus Kirke Værløse
Almindelige gardiner
Ualmindeligt dejlige gardiner
Alm. gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs samt elegant måde at skærme for indkig og sollys på. Gardinerne kan fås i mønstrede, ensfarvede samt som mørklægningsgardiner – naturligvis i lækre stoffer af kvalitet – og de kan sagtens sættes sammen med fx plisségardiner eller rullegardiner. Nogen bruger udelukkende gardiner af stof som dekoration, der ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, som det nævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din stil og rummets øvrige interiør. Almindelige gardiner er nemme at af- og påmontere, og det gør det helt enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, som når til vindueskarmen. Gardinerne får du selvfølgelig på mål, så de passer perfekt til lige præcis dine vinduer.
Tjek også: Mobil gardinbutik Selling
VELUX-gardiner
Vældig vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der er lavet til originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at skabe den perfekte regulering af dagslys, uanset hvilket rum de er i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner at vælge imellem; mørklægning (ensfarvet, eller fx Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, plissegardiner, markiser, persienner, insektnet samt Duo Rollers (både mørklægning og "almindelig" lysstyring i ét). Afhængigt af typen af gardin kan vælges manuel betjening og/eller betjening med fjernbetjening (el og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet sidder højt eller på anden måde er helt eller delvist ufremkommeligt, så det ikke er lige til at komme til det og trække for eller fra.
Se også: Mobil gardinshop Ørsted
Lamelgardiner
Lækre lamelgardiner
Lamelgardiner sætter for alvor prikken over i'et i stuen med de mægtige vinduespartier, på et kontor eller i en hall. Eller ethvert sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at justere, lige som det også er meget let at styre lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ser du ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortrinligt i det private hjem. Hvis du synes, at hvide lameller er lidt kulørløse, er det en mulighed at få en lang række forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit eget præg på løsningen.
Læs også: Gardinbussen med gardiner på tilbud i Lyngså
Børnegardiner
Børnevenlige børnegardiner
Det nutidige børneværelse skriger efter gardiner, der reflekterer barnets køn og interesseområder. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med filmmotiv oplagte. Mulighederne er lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, SvampeBob Firkant eller gode, gamle Mickey Mouse.
Se også: Mobil gardinekspert Bjæverskov
Duo Rollers
Dualistiske Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner har dobbelte lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset ude eller efterlade en lille stribe til at være lidt åben. Det er perfekt til værelser, hvor du gerne vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardinbus Skalbjerg
Persienner
Powerfulde persienner
Persienner har længe været meget populære som afskærmning – både i træ og i metal. Ud over at de er et meget stilrent og diskret valg, der er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes populariteten også, at persienner særligt nemt kan regulere lysindfaldet og at de er nemme at rengøre, for eksempel med en klud, støvsugeren eller med en speciel persiennerenser. Der findes, som nævnt, persienner i både træ og metal: I træ kan du selv vælge bredden på lamellerne – standardmålene ligger på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et væld af forskellige farver, så er du til mere spræl end den normale metalfarve, kan du også få persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du bestiller. Det er helt op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Se også: Gardinbussen Havrebjerg
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for din sundhed. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være problematisk at få nok søvn, fordi solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan hjælpe med at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du også irriteret over genskin i computeren eller tv-skærmen , kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du vælger selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et hav af muligheder, præcis som der også er uanede muligheder for at sætte kulør på livet. Mørklægning behøver bestemt ikke altid være sort som natten. Også hvid passer fortrinligt til mørklægning, og er derudover meget diskret, når gardinet ikke er i brug.
Læs også: Gardinbussen Jerup
Panelgardiner
Pompøse panelgardiner
Panelgardinet er en moderne og utroligt elegant måde at afskærme for dagslys og andre menneskers nysgerrige blikke på. De fås i specialmål, og de kan sågar anvendes som en dør til at lukke af eller som et garderobeskab, eller de kan anvendes som en rumdeler. Du kan få panelgardiner i mønstret, ensfarvet eller som mørklægningsgardiner, og der er selvfølgelig en lang række farver samt mønstre man kan vælge imellem.
Tjek også: Mobil gardin-specialist Everdrup
Plisségardiner
Pragtfulde plisségardiner
Plisségardiner er nogle af de bedste mørklægningsgardiner, som du kan få, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og oveni det er de en diskret gardinløsning, der også er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at bruge, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk kombineret med wirestyring, snorefri betjening og touch-betjening – og desuden er der flere forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. Fx findes der plisségardiner, som er særligt velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedst i andre typer vinduer. Designmæssigt bør du beslutte dig for, om du er modig og sigter efter pangfarver og de lidt mere "vilde" designs, eller om du er mere til det neutrale og mere tidløse. Det er nemlig kun fantasien, der sætter grænserne, i forhold til designet af plisségardiner. Sådan da. Gardinerne fås i et utal af kulører, designs og visuelle udtryk, så det er kun op til dig og din stil, hvilken farve og gardintype, der skal hjem til dig.
Læs også: Gardinbus Rørby