📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-specialist på 5 minutter
Hvis du tror, at gardiner kun er noget, som din gamle bedstemor skal bruge, kan du tro om. Gardiner er for alvor tilbage i boligen – i flere typer, mål samt materialer end hidtil set. Med denne forbrugerguide lærer du, hvad de forskellige gardintyper passer bedst til, så du ud fra det bedre kan klarlægge, hvad der passer bedst til netop din bolig. Og får du brug for support og rådgivning, er du selvfølgelig altid velkommen til at tage kontakt til os.
Persienner
Populære persienner
Persienner har længe været populære som afskærmning – både i træ og i metal. Ud over at de er et stilrent og diskret valg, som er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes populariteten nok også, at persienner nemt kan styre lysindfaldet og at de er nemme at rengøre, eksempelvis med en klud, støvsugeren eller med en speciel persiennerenser. Der er, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ er det muligt selv at vælge bredden på lamellerne – standardmålene ligger på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et væld af forskellige kulører, så er du til mere spræl end den normale metalfarve, kan du også vælge persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du køber. Det er altså op til dig, om wiren skal placeres i højre eller venstre side af persiennerne.
Læs også: Gardiner Bellinge
Plisségardiner
Prangende plisségardiner
Plisségardiner er blandt de bedste mørklægningsgardiner, som du kan få, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og desuden er de en diskret form for løsning, som også er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at betjene, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk kombineret med wire-styring, snorefri betjening og touch-betjening – og desuden er der mange forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. F.eks. findes der plisségardiner, som er ekstra velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner klarer sig bedre i andre typer af vinduer. Rent designmæssigt skal du beslutte dig for, om du er modig og går efter pangfarver og de lidt mere "crazy" designs, eller om du foretrækker det almindelige samt mere tidløse. Det er blot din fantasi, der sætter grænser, med hensyn til designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne fås i et utal af farver, design samt visuelle udtryk, så det er blot op til dig og din stil, hvilken farve og gardintype, der skal med hjem til dig og bo.
Se også: Gardinbus Allingåbro
VELUX-gardiner
Velsete VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, som passer til de originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at skabe den perfekte regulering af dagslys, uanset hvilket rum gardinerne er placeret i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner at vælge imellem; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), markiser, rullegardiner, plisségardiner, persienner, insektnet samt Duo-gardiner (både mørklægning og "normal" lysstyring i ét). Alt efter typen af gardin kan du vælge manuel betjening og/eller betjening med fjernbetjening (el- og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet er placeret meget højt eller på anden måde er meget ufremkommeligt, så det ikke er nemt at komme til det og trække for eller fra.
Læs også: Mobil gardinbutik Føvling
Duo Rollers
Dualistiske Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have to lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset totalt ude eller efterlade en lille stribe til at være en smule åben. Det er ideelt til værelser, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Læs også: Gardinbussen Sønder Sejerslev
Rullegardiner
Rullegardiner, der rykker
Rullegardinet er simpelt, rent og nærmest minimalistisk i sit udtryk. Ud over at fungere godt til mørklægning, fordi det slutter tæt i top, bund og sider, fylder det minimalt, når det er rullet op. Det har oftest et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, der ikke er meget synligt. Rullegardiner kan fås i mange forskellige farver og kvaliteter, både med og uden mørklægning. Sidstnævnte er meget velegnede i soveværelse og/eller børneværelset, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i eksempelvis stue og køkken, hvor det er smart at minimere indkig uden at lukke helt af for lyset udefra. Her er specielt rullegardiner i transparent eller semintransparent et godt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og farver – der er eks. ingen, som siger, at gardiner med mørklægning absolut behøver at være sorte; de fungerer også fint i hvid eller andre kulører. Vælg, hvad der fungerer til dig og din stil – så vil resultatet blive bedst.
Tjek også: Gardiner Farstrup
Foldegardiner
Fabelagtige foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner samt hejsegardiner – er en stilsikker løsning, som på diskret facon skærmer for indkig. Foldegardiner er populære i de danske stuer, hvilket er meget forståeligt, idet de passer fint til både soveværelse, køkken, stue og alle andre andet rum i en bolig. Hvis gardinerne bliver beskidte eller støvede, er det ganske nemt at vaske stoffet og hænge det op igen. Vælg imellem flere forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din individuelle stil via dit valg af foldegardiner. Gardinet betjenes med kædetræk eller snoretræk eller den type betjening, du angiver, ved bestilling.
Læs også: Mobil gardinbutik Kyndeløse Sydmark
Børnegardiner
Børnevenlige gardiner til børn
Samtidens børneværelse skriger efter gardiner, som afslører barnets køn og interesser. Her er Disney-gardiner eller gardiner med filmmotiv oplagte. Mulighederne er lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, SvampeBob Firkant eller gode, gamle Mickey Mouse.
Se også: Mobil gardinbutik Fensmark
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for dit helbreds skyld. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være problematisk at få sovet ordentligt, da solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du generet af genskin i computerskærmen eller tv-skærmen i stuen, kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du vælger selv, om mørklægningen skal ske i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et hav af muligheder, lige som der også er utallige muligheder for at sætte kulør på livet. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være kulsort. Også hvid er fint til mørklægning, og er desuden ganske diskret, når gardinet ikke tages i brug.
Tjek også: Gardinbus Stenild
Lamelgardiner
Labre lamelgardiner
Lamelgardiner er fantastiske i stuen med de store vinduespartier, på kontoret eller i en hall. Eller hvilket som helst andet sted, hvor du foretrækker eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at tilpasse, lige som det er ganske nemt at styre lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner passer godt i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fantastisk i boligen. Hvis du tænker, at hvide lamelgardiner er lidt kulørløse, er det muligt at vælge mellem en lang række forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit helt eget touch på løsningen.
Tjek også: Gardinbussen med gode priser på gardiner i Sankt Klemens
Panelgardiner
Pragtfulde panelgardiner
Panelgardiner er en nutidig og ualmindeligt sofistikeret måde at afskærme for udendørslys og nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan endda anvendes som en slags dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan bruges som rumdeler. Du kan få panelgardiner som mørklægningsgardiner, mønstret eller ensfarvet, og der er selvfølgelig mange forskellige farver og mønstre du kan vælge imellem.
Læs også: Mobil gardinkonsulent Gørløse
Almindelige gardiner
Ualmindeligt lækre gardiner
Almindelige gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs samt stilren måde at skærme for indkig og sollys på. Gardinerne kan fås i ensfarvede, mønstrede og som mørklægning – selvfølgelig i flotte stoffer af høj kvalitet – og de kan også kombineres med eksempelvis plisségardiner eller rullegardiner. Nogen anvender kun gardiner af stof som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det førnævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din smag og rummets øvrige indretning. Almindelige gardiner er nemme at på- og afmontere, og dette gør det helt simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, som når ned til vindueskarmen. Gardinerne leveres naturligvis på mål, så de passer til netop dine vinduer.
Tjek også: Gardiner Greve