📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af gardiner • Bliv gardin-specialist på ingen tid
Hvis du tror, at gardiner kun er noget, som din gamle bedstemor har brug for, kan du godt tro om. Gardiner er for alvor tilbage i boligen – i flere typer, mål samt materialer end nogensinde før. Med denne artikel bliver du klogere på, hvad de forskellige gardintyper egner sig bedst til, så du derudfra bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og får du brug for support og rådgivning, er du naturligvis altid velkommen til at tage kontakt til os.
Panelgardiner
Pompøse panelgardiner
Panelgardiner er en nutidig og ualmindeligt raffineret måde at afskærme for solen og nysgerrige blikke på. De fås i specialmål, og de kan sågar fungere som en slags dør til at lukke af eller som et garderobeskab, eller de kan fungere som en rumdeler. Du kan få panelgardiner i mønstret, som mørklægningsgardiner eller i ensfarvet, og der er naturligvis masser af kulører samt mønstre at vælge imellem.
Se også: Gardinbus Pindstrup
Lamelgardiner
Labre lamelgardiner
Lamelgardiner er fantastiske i stuen med de mægtige vinduespartier, på kontoret eller i en hall. Eller hvilket som helst andet sted, hvor du foretrækker eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er nemme at tilpasse, lige som det er enkelt at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner passer godt i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortrinligt i det private hjem. Hvis du tænker, at hvide lameller er lidt kedelige, er det en mulighed at vælge mellem en masse forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit helt eget præg på.
Tjek også: Gardinbussen med gode priser på gardiner i Ringsted
Persienner
Populære persienner
Persienner har i lang tid været meget populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og i metal. Ud over at persienner er et meget stilsikkert og diskret valg, som er med til at definere rummet på en elegant måde, skyldes populariteten nok også, at persienner særligt nemt kan styre lysindfaldet og at de er nemme at rengøre, for eksempel med en klud, støvsugeren eller med en særlig renser til persienner. Der er, som nævnt, persienner i både træ og metal: I træ er det muligt selv at vælge bredde på lamellerne – standardmålene ligger på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metal-variantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et væld af forskellige farver, så hvis du er til lidt mere spræl end den normale metalfarve, er det også muligt at vælge persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle typer vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du bestiller. Det er altså op til dig, om wiren skal placeres i højre eller venstre side af persiennerne.
Læs også: Mobil gardinekspert Thisted
Plisségardiner
Pragtfulde plisségardiner
Plisségardiner er nogle af de mest effektive mørklægningsgardiner, som findes, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og samtidigt er de en diskret gardinløsning, som samtidigt er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at betjene, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk i kombination med wirestyring, snorefri betjening og touch-betjening – og desuden er der også mange forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. Eks. findes der plisségardiner, som er særligt velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedst i andre typer af vinduer. Designmæssigt bør du finde ud af, om du er modig og sigter efter pangfarver og de lidt mere "vilde" designs, eller om du er mere til det normale og mere tidløse. Det er blot din fantasi, som sætter grænser, i forhold til designet af plisségardiner. Sådan da. Gardinerne fås i et hav af kulører, designs samt visuelle udtryk, så det er blot op til dig og din stil, hvilken kulør og gardintype, der skal hjem til dig og bo.
Se også: Gardinbus Sydvestfyn
Rullegardiner
Rullegardiner, der rykker
Rullegardinet er helt enkelt, rent og nærmest minimalistisk i sit udtryk. Udover at passe fint til mørklægning, idet det afskærmer helt tæt i top, bund samt sider, fylder det minimalt, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, der ikke gør meget væsen af sig. Rullegardiner fås i virkelig mange forskellige kulører og kvaliteter, med og uden mørklægning. Sidstnævnte er meget velegnede i soveværelse og/eller børneværelset, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i fx stue og køkken, hvor det kan være rart at kunne minimere indkig uden at aflukke helt for lyset udefra. Her er specielt rullegardiner i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner findes i forskellige kvaliteter og farver – der er eks. ingen, som siger, at gardiner med mørklægning absolut behøver at være sorte; de fungerer også upåklageligt i hvid eller andre kulører. Vælg, hvad der passer til dig og din stil – så bliver resultatet bedst.
Tjek også: Mobil gardinbutik Bybjerg
Børnegardiner
Børnevenlige gardiner til børn
Nutidens børneværelse skriger efter gardiner, som reflekterer barnets køn og interesser. Her er Disney-gardiner eller gardiner med film-motiv et oplagt valg. Mulighederne er lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Se også: Gardinbus Kalvø
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for sundheden. I årets lyseste måneder kan det dog være problematisk at få sovet ordentligt, da solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde uønsket lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du irriteret over genskin i computerskærmen eller tv-skærmen , kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et væld af muligheder, præcis som der også er utallige muligheder for at sætte kulør på tilværelsen. Mørklægning skal bestemt ikke altid være kulsort. Også hvid egner sig fint til mørklægning, og er desuden meget diskret, når gardinet ikke tages i brug.
Tjek også: Mobil gardinmontør Hejsager
VELUX-gardiner
Vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der er lavet til de originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at sikre den perfekte regulering af lys, uanset hvilket rum de er i. Der er virkelig mange typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller fx Disney-motiv til børneværelset), markiser, rullegardiner, plisségardiner, persienner, insektnet samt Duo-rullegardiner (både mørklægning og "almindelig" lysregulering i ét). Alt efter typen af gardin kan vælges manuel betjening og/eller betjening med remote control (el og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er ekstra smart, hvis vinduet sidder højt eller på anden vis er ufremkommeligt, så det ikke er let at komme til det og trække for eller fra.
Tjek også: Gardiner Tommerup
Almindelige gardiner
Ualmindeligt dejlige gardiner
Almindelige gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, som kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilsikker måde at afskærme for indkig og sollys på. Gardinerne får du i mønstrede, ensfarvede og som mørklægningsgardiner – selvfølgelig i flotte stoffer af god kvalitet – og de kan også sættes sammen med f.eks. plisségardiner eller rullegardiner. Nogen anvender kun stofgardiner som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det nævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din smag og rummets øvrige indretning. Normale gardiner er nemme at på- og afmontere, og dette gør det helt simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, som når til vindueskarmen. Gardinerne leveres naturligvis på mål, så de passer perfekt til netop dine vinduer.
Læs også: Gardinbus Sejerø
Foldegardiner
Fantastiske foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner og hejsegardiner – er en elegant gardinløsning, der på diskret vis skærmer for indkig. Foldegardiner er meget populære i de danske stuer, hvilket er ganske forståeligt, da de egner sig godt til både soveværelse, køkken, stue og ethvert andet værelse i boligen. Hvis foldegardinerne bliver støvede eller beskidte, er det nemt at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg mellem forskellige farver og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din individuelle stil gennem dit valg af gardiner. Gardinet betjenes via kædetræk eller snoretræk eller den betjeningsløsning, du vælger, ved bestilling.
Se også: Gardiner Øster Snede
Duo Rollers
Dualistiske Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner har dobbelte stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset totalt ude eller efterlade en lille stribe til at være en smule åben. Det er perfekt til rum, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Tjek også: Gardiner Resenstad