📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-mester på ingen tid
Hvis du tror, at gardiner kun er noget, som din gamle bedstemor skal bruge, kan du godt tro om igen. Gardiner er nemlig for alvor tilbage i boligen – i mange flere variationer, mål samt materialer end nogensinde før. Med denne guide bliver du klogere på, hvad de forskellige gardintyper passer bedst til, så du ud fra det bedre kan få klarlagt, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og har du brug for support og rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Panelgardiner
Pompøse panelgardiner
Panelgardiner er en moderne og utroligt elegant måde at afskærme for sollys og andre menneskers nysgerrige blikke på. De fås i specialmål, og de kan også fungere som en dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan fungere som en rumdeler. Du kan få panelgardiner i ensfarvet, mønstret eller som mørklægning, og der er naturligvis en lang række farver samt mønstre du kan vælge iblandt.
Læs også: Gardinbussen Stenderup
Persienner
Powerfulde persienner
Persienner har længe været meget populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og persienner i metal. Ud over at de er et stilrent og diskret valg, der er med til at definere rummet på en elegant måde, skyldes deres populæraitet nok også, at persienner nemt kan styre lysindfaldet og at de er lette at gøre rent, enten med en klud, støvsuger eller med en speciel persiennerenser. Der findes, som nævnt, persienner i både træ og metal: I træ kan man selv vælge bredden på lamellerne – standardmålene er på hhv. 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld fås de i et væld af forskellige kulører, så er du til mere spræl end den traditionelle metalfarve, er det også muligt at vælge persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du bestiller. Det er altså op til dig, om wiren skal placeres i højre eller venstre side af persiennerne.
Tjek også: Gardiner Kollund
Børnegardiner
Børnevenlige gardiner til børn
Det nutidige børneværelse skriger efter gardiner, der afspejler barnets køn og interesseområder. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med filmmotiv et sikkert valg. Mulighederne er lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Læs også: Mobil gardin-ekspert Thorsager
Duo Rollers
Dobbelte Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persienne-funktioner. Duo-gardiner har to stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset ude eller efterlade en lille stribe til at være åben. Dette er perfekt til værelser, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Læs også: Gardinbussen Gudme
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Rullegardinet er helt enkelt, rent og minimalistisk i udtrykket. Udover at passe fint til mørklægning, fordi det slutter tæt i top, bund samt sider, fylder det minimalt, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, der ikke gør meget væsen af sig. Rullegardiner kan fås i rigtig mange forskellige farver og kvaliteter, med og uden mørklægning. Sidstnævnte er særligt velegnede i soveærelset og/eller børneværelse, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i eksempelvis stue og køkken, hvor det kan være fint at kunne minimere indkig uden at aflukke helt for lys udefra. Her er særligt rullegardiner i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og kulører – der er f.eks. ingen, som siger, at mørklægningsgardiner absolut skal være mørke; de fungerer også upåklageligt i hvid eller andre farver. Vælg, hvad der passer til dig og din stil – så bliver resultatet bedst.
Tjek også: Mobil gardinbutik Kertinge
Almindelige gardiner
Ualmindeligt lækre gardiner
Alm. gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilren måde at afskærme for indkig og sollys på. Almindelige gardiner får du i ensfarvede, mønstrede og som mørklægningsgardiner – naturligvis i flotte stoffer i høj kvalitet – og de kan også kombineres med eks. rullegardiner eller plisségardiner. Nogen bruger udelukkende gardiner af stof som dekoration, der ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, som det nævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din stil og rummets øvrige interiør. Almindelige gardiner er nemme at af- og påmontere, og dette gør det meget enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, der kun når til vindueskarmen. Gardinerne fås naturligvis på mål, så de passer perfekt til lige præcis dine vinduer.
Læs også: Mobil gardinmand Sønderborg
Plisségardiner
Perfekte plisségardiner
Plisségardiner er blandt de mest effektive mørklægningsgardiner, som du kan få, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og derudover er de en diskret form for gardinløsning, der også er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er meget nemme at bruge, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk kombineret med wire-styring, snorefri betjening samt touch-betjening – og desuden er der også flere forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. Fx findes der plisségardiner, der er særligt velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner klarer sig bedre i andre typer vinduer. Designmæssigt bør du finde ud af, om du er modig og går efter pangfarverne og de mere "vilde" designs, eller om du er mere til det almindelige og mere tidløse. Det er blot fantasien, som sætter grænserne, ift. designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne findes i et hav af farver, design og visuelle udtryk, så det er kun op til dig og din stil, hvilken farve og type gardin, der skal hjem til dig.
Se også: Mobil gardin-montør Haderup
Lamelgardiner
Luksuriøse lamelgardiner
Lamelgardiner er en særoplevelse i stuen med de mægtige vinduespartier, på et kontor eller i hallen. Eller ethvert sted, hvor du prioriterer det eksklusive og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at justere, lige som det også er enkelt at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner passer godt i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortrinligt i boligen. Hvis du føler, at hvide lameller er lidt kedelige, er det muligt at få en masse forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit eget præg på.
Se også: Gardinbussen med gardiner på tilbud i Skodsborg
Foldegardiner
Fabelagtige foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner og hejsegardiner – er en elegant gardinløsning, som på diskret vis skærmer for indkig. Foldegardiner er populære i de danske stuer, og det er ganske forståeligt, eftersom de egner sig godt til både køkken, stue, soveværelse og ethvert andet værelse i en bolig. Hvis foldegardinerne bliver beskidte eller støvede, er det ganske nemt at vaske stoffet og hænge det op igen. Vælg mellem forskellige farver og mønstre (med eller uden mørklægning), så du kan udtrykke din egen stil via dit valg af foldegardiner. Foldegardiner styres med snore- eller kædetræk eller den type betjening, du vælger, ved køb.
Læs også: Gardiner Ugerløse
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er meget vigtig – ikke mindst for din sundheds skyld. I årets lyseste måneder kan det dog være problematisk at få sovet ordentligt, fordi solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og er du også generet af genskin i computeren eller tv'et i stuen, kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du vælger selv, om mørklægningen skal ske i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et hav af varianter, lige som der også er mange muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid egner sig fortrinligt til mørklægning, og er oven i købet ganske diskret, når gardinet ikke er i brug.
Tjek også: Mobil gardinbutik Gørding
VELUX-gardiner
Vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, som passer til de originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at sikre den perfekte regulering af lys, uanset hvilket rum gardinerne er i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, markiser, plisségardiner, persienner, insektnet og Duo Rollers (både mørklægning og "almindelig" lyskontrol i ét). Alt efter typen af gardin kan du vælge manuel betjening og/eller betjening med fjernbetjening (el- og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er ekstra smart, hvis vinduet sidder højt eller på anden måde er helt eller delvist ufremkommeligt, så det ikke er lige til at nå hen det og trække for eller fra.
Tjek også: Gardiner Udby