📑
Guide: Valg af gardiner
Guide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-ekspert på nul komma fem
Hvis du tror, at gardiner kun er noget, som din gamle bedstemor skal bruge, kan du tro om igen. Gardiner er nemlig tilbage i boligen – i mange flere typer, mål og materialer end hidtil set. Med denne artikel lærer du, hvad de forskellige typer af gardiner egner sig bedst til, så du derudfra bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og har du brug for hjælp og vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Duo Rollers
Dobbelte Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have to stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset ude eller efterlade en lille stribe til at være åben. Det er perfekt til værelser, hvor du gerne vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardinbussen Ordrup Strand
VELUX-gardiner
Vældig vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, som passer til de originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at sikre den ideelle regulering af dagslys, uanset hvilket rum de er i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), markiser, rullegardiner, plisségardiner, persienner, insektnet samt Duo Rollers (mørklægning og "almindelig" lyskontrol i ét). Alt efter typen af gardin kan man vælge manuel betjening og/eller betjening med remote control (el- og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er ekstra smart, hvis vinduet sidder meget højt eller på anden vis er meget ufremkommeligt, så det ikke er let at nå hen det og trække for eller fra.
Se også: Gardinbussen Nyråd
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er meget vigtig – ikke mindst for dit helbreds skyld. I årets lyseste måneder kan det dog være udfordrende at få nok søvn, da solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde uønsket lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du irriteret over genskin i computerskærmen eller tv-skærmen , kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du vælger selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et væld af muligheder, præcis som der også er utallige muligheder for at sætte kulør på livet. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være kulsort. Også hvid egner sig fint til mørklægning, og er oven i købet meget diskret, når gardinet ikke er i brug.
Se også: Gardinbussen Jelling
Panelgardiner
Pompøse panelgardiner
Panelgardiner er en nutidig og meget raffineret måde at afskærme for lys og andres nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan endda fungere som en dør til at lukke af eller som et garderobeskab, eller de kan fungere som rumdeler. Du kan få panelgardiner i ensfarvet, mønstret eller som mørklægning, og der er naturligvis en lang række kulører samt mønstre man kan vælge iblandt.
Læs også: Gardiner Stenstrup
Rullegardiner
Rullegardiner, der rykker
Et rullegardin er helt simpelt, rent og nærmest minimalistisk i sit udtryk. Udover at passe fint til mørklægning, idet det afskærmer tæt i top, bund samt sider, fylder gardinet minimalt, når det er rullet op. Det har oftest et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, som (heller) ikke er meget synligt. Rullegardiner kan fås i rigtig mange forskellige farver og kvaliteter, både med og uden mørklægning. Sidstnævnte er særligt velegnede i soveærelset og/eller børneværelset, mens førstnævnte er særligt velegnede i fx stue og køkken, hvor det kan være smart at minimere indkig uden at aflukke helt for lys udefra. Her er særligt rullegardiner i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og kulører – der er fx ingen, der siger, at mørklægningsgardiner absolut behøver at være sorte; de virker også upåklageligt i hvid eller andre kulører. Vælg, hvad der fungerer til dine vinduer og din stil – så vil resultatet blive bedst.
Se også: Gardinbussen Tommerup
Lamelgardiner
Labre lamelgardiner
Lamelgardiner er fantastiske i stuen med de mægtige vinduespartier, på kontoret eller i hallen. Eller ethvert andet sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at tilpasse, lige som det er meget let at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ses ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fantastisk i boligen. Hvis du mener, at hvide lameller er lidt kedelige, er det muligt at vælge mellem en lang række forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit eget præg på.
Læs også: Gardinbussen med gardiner på tilbud i Asp
Persienner
Populære persienner
Persienner har i lang tid været meget populære som afskærmning – både i træ og i metal. Ud over at de er et meget stilrent og diskret valg, som er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes populariteten også, at persienner meget nemt kan regulere lysindfaldet og at de er nemme at gøre rent, eks. med en klud, støvsuger eller med en særlig renser til persienner. Der findes, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan man selv vælge bredde på lamellerne – standardmålene ligger på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld fås de i et hav af forskellige kulører, så er du til lidt mere spræl end den traditionelle metalfarve, er det også muligt at vælge persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle typer vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du køber. Det er op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Læs også: Gardiner Brødeskov
Foldegardiner
Fabelagtige foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner samt hejsegardiner – er en stilsikker løsning, som på diskret manér skærmer for indkig. Foldegardinerne er ganske populære i danskernes stuer, hvilket er ganske forståeligt, eftersom de egner sig fint til både køkken, stue, soveværelse og hvilket som helst andet rum i en bolig. Hvis foldegardinerne bliver støvede eller beskidte, er det simpelt at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg mellem forskellige farver og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din helt egen stil via dit valg af gardiner. Gardinet betjenes via kædetræk eller snoretræk eller den type betjening, du vælger, ved køb.
Tjek også: Gardinbus Sønderjylland
Almindelige gardiner
Ualmindeligt lækre gardiner
Almindelige gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, som kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilsikker måde at afskærme for indkig og lys på. Almindelige gardiner får du i mønstrede, ensfarvede og som mørklægning – naturligvis i lækre stoffer af høj kvalitet – og de kan sagtens kombineres med eksempelvis plisségardiner eller rullegardiner. Nogen anvender udelukkende stofgardiner som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det førnævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din stil og rummets øvrige indretning. Almindelige gardiner er lette at på- og afmontere, og det gør det helt enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, der kun når ned til vindueskarmen. Gardinerne leveres selvfølgelig på mål, så de passer perfekt til netop dine vinduer.
Tjek også: Gardiner Holm
Børnegardiner
Børnevenlige børnegardiner
Det moderne børneværelse kræver gardiner, der reflekterer barnets køn og interesseområder. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med filmmotiv et oplagt valg. Mulighederne er lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Tjek også: Gardinbus Korsør
Plisségardiner
Perfekte plisségardiner
Plisségardiner er nogle af de mest effektive mørklægningsgardiner, der findes, dels pga. materialet, dels pga. den gode pasform til vinduet, og derudover er de en meget diskret form for gardinløsning, der også er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er meget nemme at bruge, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk i kombination med wire-styring, snorefri betjening samt touch-betjening – og desuden er der også flere forskellige typer at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. Fx er der plisségardiner, som er specielt velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner klarer sig bedst i andre typer af vinduer. Designmæssigt skal du gøre op med dig selv, om du er modig og går efter pangfarverne og de mere "crazy" designs, eller om du foretrækker det neutrale samt mere tidløse. Det er blot din fantasi, der sætter grænserne, i forhold til designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne findes i et hav af kulører, design og visuelle udtryk, så det er op til dig og din stil, hvilken kulør og gardintype, der skal med hjem til dig.
Tjek også: Mobil gardin-mand Strandby