📑
Guide: Valg af gardiner
Guide til valg af gardiner • Bliv gardin-mester på nul komma fem
Hvis du tror, at gardiner udelukkende er noget, som din bedstemor har brug for, så kan du tro om. Gardiner er for alvor tilbage i boligen – i mange flere variationer, mål og materialer end hidtil set. Med denne guide lærer du, hvad de forskellige typer af gardiner egner sig bedst til, så du ud fra det bedre kan få klarlagt, hvad der passer bedst til lige præcis din bolig. Og får du brug for support og vejledning, er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt til os.
Panelgardiner
Pragtfulde panelgardiner
Panelgardinet er en moderne og utroligt raffineret måde at skærme for solen og andre menneskers nysgerrige blikke på. De fås i specialmål, og de kan sågar fungere som en slags dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan bruges som en rumdeler. Du kan vælge panelgardiner i ensfarvet, mørklægning eller med mønster, og der er selvfølgelig mange forskellige farver samt mønstre at vælge iblandt.
Tjek også: Mobil gardin-ekspert Linå
Børnegardiner
Barnlige børnegardiner
Det moderne børneværelse kræver gardiner, som reflekterer barnets køn og interesseområder. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med filmmotiv et oplagt valg. Mulighederne er alt lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Tjek også: Mobil gardinshop Hylke
Foldegardiner
Fantastiske foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner samt hejsegardiner – er en elegant gardinløsning, der på diskret vis skærmer for indkig. Foldegardinet er ganske populære i de danske stuer, hvilket er meget forståeligt, idet de egner sig fint til både køkken, stue, soveværelse og ethvert andet værelse i boligen. Hvis foldegardinerne bliver beskidte eller støvede, er det simpelt at vaske stoffet og hænge det op igen. Vælg imellem forskellige farver og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din individuelle stil via dit valg af gardiner. Gardinet styres med snoretræk eller kædetræk eller den betjeningsløsning, du vælger, ved køb.
Se også: Mobil gardinshop Øster Ulslev
Almindelige gardiner
Ualmindeligt labre gardiner
Alm. gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilren måde at skærme for indkig og dagslys på. Gardinerne kan fås i ensfarvede, mønstrede og som mørklægning – naturligvis i lækre stoffer i høj kvalitet – og de kan også kombineres med eksempelvis rullegardiner eller plisségardiner. Nogen bruger udelukkende stofgardiner som dekoration, der ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, som det førnævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din stil og rummets øvrige indretning. Almindelige gardiner er nemme at af- og påmontere, og dette gør det meget simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, der når ned til vindueskarmen. Gardinerne fås naturligvis på mål, så de passer perfekt til netop dine vinduer.
Tjek også: Gardinbus Østfyn
Plisségardiner
Pragtfulde plisségardiner
Plisségardiner er blandt de mest effektive mørklægningsgardiner, som du kan få, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og oveni det er de en meget diskret løsning, som også er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at betjene, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk kombineret med wire-styring, snorefri betjening og touch-betjening – og så er der flere forskellige typer at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. Fx findes der plisségardiner, som er ekstra velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedre i andre typer af vinduer. Designmæssigt bør du finde ud af, om du er modig og sigter efter pangfarverne og de lidt mere "vilde" designs, eller om du er mere til det neutrale samt mere tidløse. Det er nemlig kun fantasien, der sætter grænserne, med hensyn til designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne fås i et utal af farver, design og visuelle udtryk, så det er op til dig og din stil, hvilken kulør og gardintype, der skal med hjem til dig og bo.
Læs også: Gardiner Løgumgårde
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Et rullegardin er helt enkelt, rent og nærmest minimalistisk i sit udtryk. Udover at fungere fint til mørklægning, fordi det afskærmer tæt i top, bund og sider, fylder gardinet næsten intet, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, som (heller) ikke er meget synligt. Rullegardiner fås i mange forskellige kulører og kvaliteter, med og uden mørklægning. Sidstnævnte er meget gode i soveværelse og/eller børneværelse, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i for eksempel stue og køkken, hvor det er smart at minimere indkig uden at aflukke helt for lyset udefra. Her er særligt rullegardin i transparent eller semintransparent et godt valg. Rullegardiner findes i forskellige kvaliteter og kulører – der er eks. ingen, som siger, at mørklægningsgardiner skal være sorte; de virker også upåklageligt i hvid eller andre farver. Vælg, hvad der fungerer til dig og din stil – så bliver resultatet bedst.
Tjek også: Mobil gardinmontør Siø
Persienner
Powerfulde persienner
Persienner har længe været meget populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og i metal. Ud over at persienner er et meget stilrent og diskret valg, som er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes deres populæraitet nok også, at persienner nemt kan regulere lysindfaldet og at de er lette at gøre rent, fx med en klud, støvsugeren eller med en speciel persienne-renser. Der er, som nævnt, persienner i både træ og metal: I træ kan man selv vælge bredde på lamellerne – standardmålene ligger på hhv. 25 og 50 mm – mens metal-variantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et hav af forskellige kulører, så hvis du er til lidt mere spas end den normale metalfarve, er det også muligt at vælge persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle typer vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du køber. Det er altså op til dig, om wiren skal placeres i højre eller venstre side af persiennerne.
Tjek også: Gardinbus Harridslev
Lamelgardiner
Lækre lamelgardiner
Lamelgardiner er fantastiske i stuen med de mægtige vinduespartier, på et kontor eller i en hall. Eller hvilket som helst sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at justere, lige som det er meget let at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ses ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortrinligt i hjemmet. Hvis du synes, at hvide lameller er lidt kulørløse, er det en mulighed at få en masse forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit eget touch på.
Tjek også: Gardinbussen med gardiner på tilbud i Agersø
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for din sundhed. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være svært at få sovet ordentligt, fordi solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde uønsket lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og er du også generet af genskin i computeren eller tv-skærmen , kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et hav af muligheder, lige som der også er mange muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning skal nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid er udmærket til mørklægning, og er derudover ganske diskret, når gardinet ikke tages i brug.
Læs også: Gardinbus Herlufmagle
Duo Rollers
Dualistiske Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner har to lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset helt ude eller efterlade en lille stribe til at være lidt åben. Dette er ideelt til rum, hvor du gerne vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardinbus Landet
VELUX-gardiner
Vældig vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der er lavet til de originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at sikre den ideelle regulering af lys, uanset hvilket rum gardinerne er i. Der er mange typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller eks. Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, plissegardiner, markiser, persienner, insektnet og Duo Rollers (mørklægning og "normal" lysstyring i ét). Afhængigt af typen af gardin kan man vælge manuel betjening og/eller betjening med fjernbetjening (eldrevet og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet sidder meget højt eller på anden vis er helt ufremkommeligt, så det ikke er nemt at komme til det og trække for eller fra.
Se også: Mobil gardinmontør Hvorslev