📑
Guide: Valg af gardiner
Guide til valg af gardiner • Bliv gardin-mester på få minutter
Hvis du tror, at gardiner kun er noget, din bedstemor skal bruge, kan du tro om. Gardiner er nemlig for alvor tilbage i boligen – i mange flere variationer, mål samt materialer end hidtil set. Med denne forbrugerguide lærer du, hvad de forskellige typer af gardiner egner sig bedst til, så du derudfra bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og får du brug for hjælp og rådgivning, er du naturligvis altid velkommen til at tage kontakt til os.
Duo Rollers
Dobbelte Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persienne-funktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have dobbelte stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset helt ude eller efterlade en stribe til at være en smule åben. Dette er ideelt til værelser, hvor du gerne vil lege med lysindfaldet.
Tjek også: Gardinbussen Smørumovre
Almindelige gardiner
Ualmindeligt dejlige gardiner
Almindelige gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs og elegant måde at afskærme for indkig og sollys på. Gardinerne findes i mønstrede, ensfarvede og som mørklægningsgardiner – selvfølgelig i lækre stoffer i kvalitet – og de kan sagtens sættes sammen med f.eks. plisségardiner eller rullegardiner. Nogen anvender udelukkende gardiner af stof som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det førnævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din smag og rummets øvrige indretning. Almindelige gardiner er lette at på- og afmontere, og dette gør det helt simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, der når til vindueskarmen. Gardinerne får du selvfølgelig på mål, så de passer til netop dine vinduer.
Tjek også: Mobil gardinbutik Fangel
Foldegardiner
Formidable foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner og hejsegardiner – er en elegant gardinløsning, som på diskret vis skærmer for indkig. Foldegardinet er ganske populære i danskernes stuer, hvilket er forståeligt, da de passer godt til både stue, køkken, soveværelse og hvilket som helst andet værelse i boligen. Hvis foldegardinerne bliver beskidte eller støvede, er det nemt at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg mellem forskellige farver og mønstre (med eller uden mørklægning), så du kan udtrykke din egen stil gennem dit valg af foldegardiner. Foldegardiner betjenes med kædetræk eller snoretræk eller den type betjening, du angiver, ved bestilling.
Tjek også: Gardinbus Arrild
Lamelgardiner
Lækre lamelgardiner
Lamelgardiner er en særoplevelse i stuen med de kolonorme vinduespartier, på kontoret eller i hallen. Eller ethvert sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at justere, lige som det er let at styre lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ser du ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fantastisk i det private hjem. Hvis du tænker, at hvide lamelgardiner er lidt kulørløse, er det en mulighed at vælge mellem en lang række forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit helt eget præg på løsningen.
Se også: Gardinbussen med gode priser på gardiner i Brædstrup
VELUX-gardiner
Velsete VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, som er lavet til de originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at skabe den perfekte regulering af lys, uanset hvilket rum gardinerne er i. Der er mange typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller fx Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, plissegardiner, markiser, persienner, insektnet og Duo-gardiner (både mørklægning og "almindelig" lysregulering i ét). Afhængigt af typen af gardin kan man vælge manuel betjening og/eller betjening med fjernbetjening (el og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er ekstra smart, hvis vinduet sidder højt eller på anden måde er helt eller delvist ufremkommeligt, så det ikke er lige til at nå hen det og trække for eller fra.
Tjek også: Gardinbussen Fårhus
Rullegardiner
Rullegardiner, der rykker
Et rullegardin er simpelt, rent og nærmest minimalistisk i udtrykket. Ud over at fungere fint til mørklægning, idet det afskærmer helt tæt i top, bund og sider, fylder det meget lidt, når det er rullet op. Det har oftest et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, der ikke er meget synligt. Rullegardiner fås i rigtig mange forskellige farver og kvaliteter, med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er meget gode i soveværelse og/eller børneværelse, mens førstnævnte meget gode i eks. stue og køkken, hvor det er rart at kunne minimere indkig uden at aflukke helt for lyset udefra. Her er særligt rullegardin i transparent eller semintransparent et godt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og farver – der er eksempelvis ingen, der siger, at mørklægningsgardiner absolut behøver at være sorte; de virker også fint i hvid eller andre kulører. Vælg, hvad der fungerer til dit hjem og din stil – så bliver resultatet allerbedst.
Læs også: Gardinbussen Filskov
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er meget vigtig – ikke mindst for din sundheds skyld. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være udfordrende at få nok søvn, idet solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde uønsket lys helt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du irriteret over genskin i computeren eller tv'et i stuen, kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du vælger selv, om mørklægningen skal ske i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et væld af muligheder, præcis som der også er utallige muligheder for at sætte kulør på tilværelsen. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid passer udmærket til mørklægning, og er derudover meget diskret, når gardinet ikke er i brug.
Læs også: Mobil gardin-montør Arden
Plisségardiner
Perfekte plisségardiner
Plisségardiner er blandt de bedste mørklægningsgardiner, som du kan få, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og derudover er de en diskret form for løsning, som samtidigt er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er meget nemme at betjene, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk i kombination med wire-styring, snorefri betjening samt touch-betjening – og så er der også mange forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. Eks. findes der plisségardiner, der er specielt velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner klarer sig bedre i andre typer vinduer. Rent designmæssigt skal du gøre op med dig selv, om du er modig og går efter pangfarverne og de lidt mere "specielle" designs, eller om du er mere til det neutrale og mere tidløse. Det er blot fantasien, der sætter grænser, ift. designet af plisségardiner. Sådan da. Gardinerne fås i et utal af kulører, design samt visuelle udtryk, så det er kun op til dig og din stil, hvilken farve og type gardin, der skal med hjem til dig.
Se også: Gardiner Karby
Børnegardiner
Børnevenlige gardiner til børn
Det nutidige værelse til barnet skriger efter gardiner, der reflekterer barnets køn og interesser. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med filmmotiv et sikkert valg. Mulighederne er alt lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Batman eller Superman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, SvampeBob Firkant eller gode, gamle Mickey Mouse.
Se også: Mobil gardin-konsulent Ørby
Panelgardiner
Pompøse panelgardiner
Panelgardiner er en moderne og utroligt sofistikeret måde at skærme for udendørslys og andre menneskers nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan også bruges som en slags dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan bruges som rumdeler. Du kan få panelgardiner i ensfarvet, mønstret eller som mørklægning, og der er naturligvis en lang række farver samt mønstre at vælge iblandt.
Tjek også: Mobil gardinshop Hedehusene
Persienner
Populære persienner
Persienner har længe været populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og i metal. Ud over at persienner er et stilrent samt diskret valg, der er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes populariteten også, at persienner nemt kan styre lysindfaldet og at de er lette at gøre rent, fx med en klud, støvsugeren eller med en speciel renser til persienner. Der er, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan du selv vælge bredde på lamellerne – standardmålene ligger på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld fås de i et væld af forskellige farver, så hvis du er til mere spræl end den traditionelle metalfarve, er det også muligt at vælge persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du bestiller. Det er op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Tjek også: Mobil gardinspecialist Oure