📑
Guide: Valg af gardiner
Guide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-ekspert på ingen tid
Hvis du tænker, at gardiner udelukkende er noget, din bedstemor skal bruge, så kan du tro om. Gardiner er nemlig tilbage i boligen – i mange flere typer, mål samt materialer end hidtil set. Med denne forbrugerguide lærer du, hvad de forskellige typer af gardiner egner sig bedst til, så du ud fra det bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og får du brug for hjælp og vejledning, er du altid velkommen til at tage kontakt til os.
Foldegardiner
Fantastiske foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner og hejsegardiner – er en stilsikker løsning, der på diskret manér skærmer for indkig. Foldegardinet er populære i de danske stuer, og det er meget forståeligt, idet de egner sig godt til både soveværelse, stue, køkken og hvilket som helst andet værelse i en bolig. Hvis foldegardinerne bliver beskidte eller støvede, er det ganske let at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg mellem forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din egen stil via dit valg af gardiner. Foldegardiner betjenes via snoretræk eller kædetræk eller den type betjening, du vælger, ved bestilling.
Tjek også: Gardinbussen Glesborg
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Et rullegardin er helt enkelt, rent og nærmest minimalistisk i sit udtryk. Ud over at passe fint til mørklægning, idet det afskærmer helt tæt i top, bund samt sider, fylder det minimalt, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, som ikke gør meget væsen af sig. Rullegardiner fås i virkelig mange forskellige farver og kvaliteter, både med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er velegnede i soveærelset og/eller børneværelse, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i for eksempel stue og køkken, hvor det er rart at kunne minimere indkig uden at lukke helt af for lys udefra. Her er især rullegardiner i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og farver – der er f.eks. ingen, som siger, at mørklægningsgardiner skal være mørke; de fungerer også upåklageligt i hvid eller andre kulører. Vælg, hvad der fungerer til dig og din stil – så vil resultatet blive bedst.
Læs også: Gardiner Janderup
VELUX-gardiner
Velsete VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, som er lavet til de originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at skabe den perfekte regulering af dagslys, uanset hvilket rum gardinerne er placeret i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller fx Disney-motiv til børneværelset), markiser, rullegardiner, plisségardiner, persienner, insektnet og Duo Rollers (både mørklægning og "normal" lysregulering i ét). Afhængigt af typen af gardin kan vælges manuel betjening og/eller betjening med fjernbetjening (el- og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet er placeret meget højt eller på anden vis er helt eller delvist ufremkommeligt, så det ikke er let at komme til det og trække for eller fra.
Se også: Gardinbussen Ølstrup
Duo Rollers
Dristige Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have dobbelte lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset totalt ude eller efterlade en stribe til at være åben. Dette er oplagt til værelser, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Se også: Mobil gardin-konsulent Barsø
Lamelgardiner
Luksuriøse lamelgardiner
Lamelgardiner sætter for alvor prikken over i'et i stuen med de kolonorme vinduespartier, på et kontor eller i en hall. Eller hvilket som helst andet sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at tilpasse, lige som det er let at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ses ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fantastisk i boligen. Hvis du mener, at hvide lameller er lidt kulørløse, er det muligt at vælge mellem en masse forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit helt eget touch på løsningen.
Tjek også: Gardinbus med billige gardiner i Hårslev
Persienner
Perfekte persienner
Persienner har længe været populære som afskærmning – både i træ og persienner i metal. Ud over at persienner er et meget stilrent og diskret valg, som er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes populariteten nok også, at persienner nemt kan styre lysindfaldet og at de er lette at gøre rent, fx med klud, støvsugeren eller med en særlig renser til persienner. Der findes, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan du selv vælge bredde på lamellerne – standardmålene ligger på hhv. 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et hav af forskellige kulører, så er du til lidt mere spræl end den normale metalfarve, er det også muligt at få persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle typer vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du bestiller. Det er helt op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Se også: Gardinbus Gjøl
Panelgardiner
Pragtfulde panelgardiner
Panelgardiner er en nutidig og ualmindeligt elegant måde at skærme for sollys og nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan sågar anvendes som en dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan bruges som en rumdeler. Du kan vælge panelgardiner i ensfarvet, mørklægning eller med mønster, og der er naturligvis en lang række kulører og mønstre man kan vælge iblandt.
Læs også: Mobil gardinshop Tapdrup
Børnegardiner
Barnlige børnegardiner
Nutidens værelse til barnet skriger efter gardiner, der afslører barnets køn og interesser. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med film-motiv et sikkert valg. Mulighederne er alt lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Batman eller Superman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Tjek også: Mobil gardinbutik Lyngby
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er meget vigtig – ikke mindst for dit helbred. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være problematisk at få nok søvn, idet solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan hjælpe med at holde det uønskede lys helt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du også generet af genskin i computerskærmen eller tv-skærmen , kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du vælger selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et hav af muligheder, præcis som der også er uanede muligheder for at sætte kulør på tilværelsen. Mørklægning skal nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid egner sig fint til mørklægning, og er oven i købet meget diskret, når gardinet ikke tages i brug.
Tjek også: Gardinbussen Hillerød
Almindelige gardiner
Ualmindeligt labre gardiner
Alm. gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs samt elegant måde at skærme for indkig og lys på. Almindelige gardiner kan fås i ensfarvede, mønstrede samt som mørklægning – selvfølgelig i flotte stoffer af kvalitet – og de kan med fordel sættes sammen med eksempelvis plisségardiner eller rullegardiner. Nogen anvender kun stofgardiner som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det nævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din stil og rummets øvrige interiør. Almindelige gardiner er nemme at af- og påmontere, og det gør det meget enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, som når ned til vindueskarmen. Gardinerne får du selvfølgelig på mål, så de passer perfekt til lige præcis dine vinduer.
Tjek også: Gardinbus Broby Overdrev
Plisségardiner
Prangende plisségardiner
Plisségardiner er blandt de bedste mørklægningsgardiner, som findes, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og samtidigt er de en diskret løsning, som samtidigt er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at bruge, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk i kombination med wirestyring, snorefri betjening og touch-betjening – og så er der mange forskellige typer at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. Eks. er der plisségardiner, som er ekstra velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner klarer sig bedre i andre typer af vinduer. Designmæssigt skal du gøre op med dig selv, om du er modig og sigter efter pangfarverne og de lidt mere "vilde" designs, eller om du er mere til det neutrale og mere tidløse. Det er blot din fantasi, der sætter grænser, i forhold til designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne findes i et utal af kulører, design og visuelle udtryk, så det er blot op til dig og din stil, hvilken farve og gardintype, der skal hjem til dig og bo.
Tjek også: Gardiner Hou