📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-mester på nul komma fem
Hvis du tror, at gardiner kun er noget, som din gamle bedstemor skal bruge, så kan du tro om. Gardiner er nemlig for alvor tilbage i boligen – i mange flere typer, mål og materialer end hidtil set. Med denne artikel lærer du, hvad de forskellige gardintyper egner sig bedst til, så du derudfra bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og får du brug for support og vejledning, er du velkommen til at kontakte os.
Børnegardiner
Barnlige børnegardiner
Samtidens børneværelse skriger efter gardiner, som afslører barnets køn og interesser. Her er Disney-gardiner eller gardiner med filmmotiv et godt valg. Mulighederne er alt lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Tjek også: Mobil gardinshop Klovborg
Lamelgardiner
Luksuriøse lamelgardiner
Lamelgardiner sætter for alvor prikken over i'et i stuen med de mægtige vinduespartier, på et kontor eller i en hall. Eller hvilket som helst andet sted, hvor du prioriterer det eksklusive og rene, lige linjer. Lamelgardiner er nemme at justere, lige som det også er meget simpelt at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ses ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også godt i boligen. Hvis du synes, at hvide lamelgardiner er lidt kedelige, er det en mulighed at vælge mellem en lang række forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit eget touch på.
Læs også: Gardinbus med billige gardiner i Kyndeløse Sydmark
Foldegardiner
Fantastiske foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner og hejsegardiner – er en stilsikker løsning, som på diskret facon skærmer for indkig. Foldegardiner er populære i de danske stuer, og det er ganske forståeligt, da de egner sig godt til både køkken, stue, soveværelse og ethvert andet rum i en bolig. Hvis foldegardinerne bliver beskidte eller støvede, er det ganske nemt at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg imellem forskellige farver og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din individuelle stil gennem dit valg af foldegardiner. Foldegardiner betjenes via snore- eller kædetræk eller den betjeningsløsning, du angiver, ved bestilling.
Tjek også: Mobil gardinshop Tånum
Almindelige gardiner
Ualmindeligt dejlige gardiner
Alm. gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, som kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilren måde at afskærme for indkig og sollys på. Gardinerne kan fås i mønstrede, ensfarvede og som mørklægningsgardiner – selvfølgelig i flotte stoffer af god kvalitet – og de kan også kombineres med eks. plisségardiner eller rullegardiner. Nogen bruger udelukkende stofgardiner som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det førnævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din smag og rummets øvrige indretning. Normale gardiner er nemme at på- og afmontere, og det gør det helt enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, som går til vindueskarmen. Gardinerne leveres naturligvis på mål, så de passer til lige præcis dine vinduer.
Se også: Gardiner Rask Mølle
Panelgardiner
Pragtfulde panelgardiner
Panelgardinet er en moderne og utroligt raffineret måde at skærme for sollys og nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan også bruges som en slags dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan fungere som rumdeler. Du kan vælge panelgardiner som mørklægningsgardiner, ensfarvet eller mønstret, og der er naturligvis en lang række farver samt mønstre man kan vælge imellem.
Se også: Gardiner Uhre
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for dit helbred. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være problematisk at få sovet ordentligt, idet solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde det uønskede lys helt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og er du også irriteret over genskin i computerskærmen eller tv-skærmen , kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du vælger selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et væld af muligheder, præcis som der også er mange muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid passer fortrinligt til mørklægning, og er oven i købet ganske diskret, når gardinet ikke tages i brug.
Se også: Gardinbus Ertholmene
VELUX-gardiner
Velsete VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, som er lavet til originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at sikre den ideelle regulering af dagslys, uanset hvilket rum gardinerne er i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller fx Disney-motiv til børneværelset), markiser, plisségardiner, rullegardiner, persienner, insektnet og Duo-gardiner (både mørklægning og "almindelig" lyskontrol i ét). Alt efter typen af gardin kan man vælge manuel betjening og/eller betjening med fjernbetjening (el og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet sidder meget højt eller på anden vis er ufremkommeligt, så det ikke er let at komme til det og trække for eller fra.
Se også: Gardiner Havrebjerg
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Et rullegardin er simpelt, rent og minimalistisk i udtrykket. Ud over at fungere fint til mørklægning, idet det afskærmer tæt i top, bund samt sider, fylder det meget lidt, når det er rullet op. Det har oftest et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, som ikke gør meget væsen af sig. Rullegardiner fås i rigtig mange forskellige farver og kvaliteter, med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er velegnede i soveværelse og/eller børneværelset, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i eks. stue og køkken, hvor det kan være rart at kunne minimere indkig uden at lukke helt af for lys udefra. Her er især rullegardiner i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner findes i forskellige kvaliteter og farver – der er eks. ingen, der siger, at gardiner med mørklægning behøver at være sorte; de fungerer også upåklageligt i hvid eller andre kulører. Vælg, hvad der fungerer til dine vinduer og din stil – så vil resultatet blive allerbedst.
Læs også: Mobil gardinbutik Bramming
Duo Rollers
Dualistiske Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have to stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset ude eller efterlade en lille stribe til at være en smule åben. Dette er ideelt til rum, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardinbus Uvelse
Persienner
Powerfulde persienner
Persienner har længe været meget populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og persienner i metal. Ud over at persienner er et stilsikkert samt diskret valg, som er med til at definere rummet på en elegant måde, skyldes deres populæraitet også, at persienner meget nemt kan regulere lysindfaldet og at de er lette at rengøre, f.eks. med en klud, støvsuger eller med en speciel persiennerenser. Der er, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan du selv vælge bredde på lamellerne – standardmålene er på hhv. 25 og 50 mm – mens metal-variantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld fås de i et væld af forskellige farver, så hvis du er til mere spas end den normale metalfarve, kan du også få persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du bestiller. Det er op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Se også: Gardinbussen Jejsing
Plisségardiner
Perfekte plisségardiner
Plisségardiner er nogle af de bedste mørklægningsgardiner, som du kan få, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og derudover er de en diskret løsning, der også er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at betjene, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk i kombination med wire-styring, snorefri betjening samt touch-betjening – og så er der også flere forskellige typer at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. Eks. er der plisségardiner, som er ekstra velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedre i andre typer af vinduer. Rent designmæssigt bør du gøre op med dig selv, om du er modig og går efter pangfarverne og de lidt mere "skøre" designs, eller om du er mere til det normale og mere tidløse. Det er nemlig blot fantasien, som sætter grænser, mht. designet af plisségardiner. Sådan da. Gardinerne fås i et hav af kulører, design samt visuelle udtryk, så det er blot op til dig og din stil, hvilken farve og gardintype, der skal med hjem til dig og bo.
Se også: Gardiner Ørby