📑
Guide: Valg af gardiner
Guide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-specialist på ingen tid
Hvis du tror, at gardiner udelukkende er noget, som din gamle bedstemor har brug for, kan du tro om igen. Gardiner er for alvor tilbage i boligen – i mange flere variationer, mål og materialer end nogensinde før. Med denne guide bliver du klogere på, hvad de forskellige typer af gardiner passer bedst til, så du derudfra bedre kan få klarlagt, hvad der egner sig bedst til lige præcis din bolig. Og får du brug for support og rådgivning, er du naturligvis altid velkommen til at tage kontakt til os.
Almindelige gardiner
Ualmindeligt lækre gardiner
Almindelige gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs samt stilren måde at afskærme for indkig og dagslys på. Gardinerne findes i mønstrede, ensfarvede og som mørklægningsgardiner – naturligvis i flotte stoffer i høj kvalitet – og de kan sagtens sættes sammen med eksempelvis plisségardiner eller rullegardiner. Nogen anvender udelukkende gardiner af stof som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, som det førnævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din smag og rummets øvrige indretning. Normale gardiner er nemme at på- og afmontere, og det gør det meget enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, der når til vindueskarmen. Gardinerne får du selvfølgelig på mål, så de passer perfekt til netop dine vinduer.
Tjek også: Mobil gardinmand Sønder Nissum
VELUX-gardiner
Velsete VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der er lavet til originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at sikre den perfekte regulering af dagslys, uanset hvilket rum gardinerne er placeret i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner at vælge imellem; mørklægning (ensfarvet, eller eks. Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, plissegardiner, markiser, persienner, insektnet samt Duo-rullegardiner (mørklægning og "normal" lysregulering i ét). Afhængigt af typen af gardin kan vælges manuel betjening og/eller betjening med fjernbetjening (el- og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet sidder meget højt eller på anden vis er helt eller delvist ufremkommeligt, så det ikke er lige til at nå hen det og trække for eller fra.
Læs også: Gardinbussen Jyllinge
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for din sundhed. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være udfordrende at få sovet ordentligt, idet solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan hjælpe med at holde uønsket lys helt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og er du generet af genskin i computerskærmen eller tv'et , kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et hav af muligheder, præcis som der også er mange muligheder for at sætte kulør på tilværelsen. Mørklægning behøver bestemt ikke altid være sort som natten. Også hvid er fint til mørklægning, og er desuden meget diskret, når gardinet ikke tages i brug.
Tjek også: Mobil gardin-mand Omø
Panelgardiner
Pragtfulde panelgardiner
Panelgardiner er en moderne og utroligt elegant måde at skærme for dagslys og andre menneskers nysgerrige blikke på. De fås i specialmål, og de kan endda fungere som en slags dør til at lukke af eller som et garderobeskab, eller de kan bruges som rumdeler. Du kan vælge panelgardiner som mørklægningsgardiner, ensfarvet eller mønstret, og der er selvfølgelig en lang række kulører samt mønstre at vælge iblandt.
Læs også: Mobil gardinshop Øster Ulslev
Lamelgardiner
Luksuriøse lamelgardiner
Lamelgardiner giver sig virkelig til kende i stuen med de kolonorme vinduespartier, på et kontor eller i hallen. Eller ethvert sted, hvor du foretrækker eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at tilpasse, lige som det er meget nemt at styre lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ses ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også godt i boligen. Hvis du mener, at hvide lamelgardiner er lidt kulørløse, er det en mulighed at vælge mellem en lang række forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit helt eget touch på løsningen.
Læs også: Gardinbus med gardiner på tilbud i Tylstrup
Persienner
Perfekte persienner
Persienner har længe været populære som afskærmning – både i træ og i metal. Ud over at de er et stilsikkert og diskret valg, som er med til at definere rummet på en elegant måde, skyldes deres populæraitet nok også, at persienner nemt kan regulere lysindfaldet og at de er lette at rengøre, fx med klud, støvsuger eller med en speciel persienne-renser. Der findes, som nævnt, persienner i både træ og metal: I træ er det muligt selv at vælge bredde på lamellerne – standardmålene er på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metal-variantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et væld af forskellige farver, så hvis du er til lidt mere spas end den normale metalfarve, er det også muligt at få persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du bestiller. Det er helt op til dig, om wiren skal placeres i højre eller venstre side af persiennerne.
Læs også: Mobil gardinspecialist Rakkeby
Plisségardiner
Prangende plisségardiner
Plisségardiner er blandt de mest effektive mørklægningsgardiner, som findes, dels pga. materialet, dels pga. den gode pasform til vinduet, og desuden er de en meget diskret løsning, som også er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er meget nemme at bruge, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk kombineret med wirestyring, snorefri betjening og touch-betjening – og desuden er der også mange forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. F.eks. er der plisségardiner, der er særligt velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedst i andre typer af vinduer. Designmæssigt bør du finde ud af, om du er modig og går efter pangfarverne og de lidt mere "vilde" designs, eller om du er mere til det neutrale og mere tidløse. Det er blot fantasien, som sætter grænser, ift. designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne fås i et hav af farver, design og visuelle udtryk, så det er blot op til dig og din stil, hvilken kulør og type gardin, der skal med hjem til dig.
Læs også: Gardinbus Pedersker
Foldegardiner
Formidable foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner og hejsegardiner – er en stilsikker løsning, der på diskret vis skærmer for indkig. Foldegardinerne er meget populære i de danske stuer, hvilket er ganske forståeligt, eftersom de passer fint til både stue, soveværelse, køkken og alle andre andet rum i en bolig. Hvis foldegardinerne bliver støvede eller beskidte, er det ganske nemt at vaske stoffet og hænge det op igen. Vælg mellem forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægning), så du kan udtrykke din helt egen stil gennem dit valg af gardiner. Foldegardiner styres med snoretræk eller kædetræk eller den betjeningsløsning, du angiver, ved køb.
Tjek også: Mobil gardinshop Kirke Såby
Børnegardiner
Barnlige gardiner til børn
Nutidens børneværelse skriger efter gardiner, der reflekterer barnets køn og interesser. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med film-motiv et sikkert valg. Mulighederne er alt lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Tjek også: Gardinbus Terslev
Duo Rollers
Dobbelte Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have to lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset ude eller efterlade en stribe til at være lidt åben. Dette er ideelt til rum, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Tjek også: Gardinbussen Søllinge
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Rullegardinet er simpelt, rent og minimalistisk i sit udtryk. Udover at passe fint til mørklægning, idet det slutter helt tæt i top, bund og sider, fylder det meget lidt, når det er rullet op. Det har oftest et helt enkelt kæde- eller snoretræk, som (heller) ikke er meget synligt. Rullegardiner kan fås i virkelig mange forskellige farver og kvaliteter, med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er særligt velegnede i soveærelset og/eller børneværelse, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i eksempelvis stue og køkken, hvor det er smart at minimere indkig uden at aflukke helt for lyset udefra. Her er især rullegardin i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner findes i forskellige kvaliteter og farver – der er f.eks. ingen, som siger, at gardiner med mørklægning behøver at være kulsorte; de virker også upåklageligt i hvid eller øvrige farver. Vælg, hvad der passer til dine vinduer og din stil – så vil resultatet blive allerbedst.
Læs også: Mobil gardinkonsulent Dråby