📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af gardiner • Bliv gardin-ekspert på 5 minutter
Hvis du tror, at gardiner kun er noget, som din bedstemor har brug for, så kan du godt tro om igen. Gardiner er tilbage i boligen – i mange flere typer, mål samt materialer end hidtil set. Med denne forbrugerguide bliver du klogere på, hvad de forskellige gardintyper egner sig bedst til, så du derudfra bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til lige præcis din bolig. Og får du brug for hjælp og rådgivning, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Panelgardiner
Perfekte panelgardiner
Panelgardinet er en nutidig og ualmindeligt raffineret måde at afskærme for udendørslys og andre menneskers nysgerrige blikke på. De fås i specialmål, og de kan sågar fungere som en dør til at lukke af eller som et garderobeskab, eller de kan bruges som en rumdeler. Du kan få panelgardiner i ensfarvet, mørklægning eller med mønster, og der er naturligvis mange forskellige farver samt mønstre at vælge iblandt.
Se også: Mobil gardinkonsulent Bregninge
Duo Rollers
Dristige Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner har dobbelte stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset helt ude eller efterlade en lille stribe til at være lidt åben. Det er ideelt til rum, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardinbussen Horsens
Plisségardiner
Perfekte plisségardiner
Plisségardiner er nogle af de bedste mørklægningsgardiner, som findes, dels pga. materialet, dels pga. den gode pasform til vinduet, og samtidigt er de en meget diskret løsning, som samtidigt er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er meget nemme at betjene, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk kombineret med wire-styring, snorefri betjening og touch-betjening – og så er der også mange forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. Fx findes der plisségardiner, som er ekstra velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedre i andre typer af vinduer. Designmæssigt skal du beslutte dig for, om du er modig og går efter pangfarverne og de lidt mere "crazy" designs, eller om du er mere til det normale og mere tidløse. Det er kun fantasien, som sætter grænser, mht. designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne fås i et utal af farver, designs og visuelle udtryk, så det er op til dig og din stil, hvilken farve og type gardin, der skal med hjem til dig.
Se også: Mobil gardin-montør Mors
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for dit helbreds skyld. I årets lyseste måneder kan det dog være problematisk at få sovet ordentligt, idet solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan hjælpe med at holde uønsket lys helt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du også irriteret over genskin i computerskærmen eller tv-skærmen i stuen, kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du vælger selv, om mørklægningen skal ske i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et væld af muligheder, præcis som der også er mange muligheder for at sætte kulør på livet. Mørklægning behøver bestemt ikke altid være kulsort. Også hvid egner sig fortrinligt til mørklægning, og er oven i købet ganske diskret, når gardinet ikke er i brug.
Se også: Gardiner Ny Hagested
Børnegardiner
Barnlige gardiner til børn
Det nutidige værelse til barnet kræver gardiner, der afslører barnets køn og interesser. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med film-motiv et oplagt valg. Mulighederne er lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, SvampeBob Firkant eller gode, gamle Mickey Mouse.
Læs også: Mobil gardin-specialist Klaus Nars Holm
Lamelgardiner
Lækre lamelgardiner
Lamelgardiner er fantastiske i stuen med de mægtige vinduespartier, på kontoret eller i en hall. Eller ethvert sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at justere, lige som det er meget enkelt at styre lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ser du ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortrinligt i den private bolig. Hvis du synes, at hvide lamelgardiner mangler lidt kulør, er det en mulighed at få en masse forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit eget touch på løsningen.
Se også: Gardinbus med gardiner på tilbud i Tommerup
Persienner
Perfekte persienner
Persienner har længe været meget populære som afskærmning – både i træ og persienner i metal. Ud over at persienner er et meget stilrent og diskret valg, der er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes populariteten nok også, at persienner nemt kan regulere lysindfaldet og at de er nemme at gøre rent, f.eks. med en klud, støvsuger eller med en speciel persiennerenser. Der findes, som nævnt, persienner i både træ og metal: I træ kan du selv vælge bredden på lamellerne – standardmålene er på hhv. 25 og 50 mm – mens metal-variantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld fås de i et hav af forskellige kulører, så er du til mere spræl end den normale metalfarve, er det også muligt at vælge persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du køber. Det er op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Læs også: Gardinbussen Glumsø
VELUX-gardiner
Velformede VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, som passer til originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at sikre den perfekte regulering af dagslys, uanset hvilket rum de er i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, markiser, plisségardiner, persienner, insektnet samt Duo-rullegardiner (både mørklægning og "normal" lysstyring i ét). Alt efter typen af gardin kan man vælge manuel betjening og/eller betjening med remote control (el- og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er ekstra smart, hvis vinduet sidder meget højt eller på anden vis er ufremkommeligt, så det ikke er let at nå hen det og trække for eller fra.
Læs også: Gardiner Herringløse
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Et rullegardin er enkelt, rent og minimalistisk i sit udtryk. Udover at fungere fint til mørklægning, fordi det afskærmer helt tæt i top, bund og sider, fylder det meget lidt, når det er rullet op. Det har oftest et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, som (heller) ikke er meget synligt. Rullegardiner fås i mange forskellige farver og kvaliteter, både med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er meget gode i soveværelse og/eller børneværelse, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i for eksempel stue og køkken, hvor det er fint at kunne minimere indkig uden samtidig at aflukke helt for lyset udefra. Her er særligt rullegardiner i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner findes i forskellige kvaliteter og kulører – der er fx ingen, som siger, at mørklægningsgardiner absolut behøver at være mørke; de fungerer også upåklageligt i hvid eller andre kulører. Vælg, hvad der passer til dit hjem og din stil – så vil resultatet blive bedst.
Læs også: Mobil gardin-konsulent Lindelse
Almindelige gardiner
Ualmindeligt lækre gardiner
Alm. gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs samt stilren måde at skærme for indkig og lys på. Almindelige gardiner får du i ensfarvede, mønstrede samt som mørklægningsgardiner – selvfølgelig i flotte stoffer i høj kvalitet – og de kan med fordel kombineres med eks. rullegardiner eller plisségardiner. Nogen anvender kun stofgardiner som dekoration, der ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det førnævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din smag og rummets øvrige indretning. Almindelige gardiner er nemme at af- og påmontere, og det gør det helt enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, som når til vindueskarmen. Gardinerne leveres naturligvis på mål, så de passer perfekt til netop dine vinduer.
Se også: Gardinbussen Nordvestsjælland
Foldegardiner
Fantastiske foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner og hejsegardiner – er en stilsikker løsning, som på diskret facon skærmer for indkig. Foldegardinerne er meget populære i de danske stuer, og det er ganske forståeligt, da de egner sig fint til både stue, soveværelse, køkken og alle andre andet værelse i boligen. Hvis foldegardinerne bliver beskidte eller støvede, er det ganske let at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg imellem forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din egen stil gennem dit valg af gardiner. Gardinet betjenes med snoretræk eller kædetræk eller den betjeningsløsning, du vælger, ved køb.
Se også: Mobil gardin-konsulent Trelde-Østerby