📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-specialist på 5 minutter
Hvis du tænker, at gardiner kun er noget, din gamle bedstemor skal bruge, kan du godt tro om. Gardiner er tilbage i boligen – i flere typer, mål samt materialer end hidtil set. Med denne artikel lærer du, hvad de forskellige gardintyper passer bedst til, så du ud fra det bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til lige præcis din bolig. Og har du brug for support og vejledning, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Panelgardiner
Pompøse panelgardiner
Panelgardinet er en nutidig og utroligt sofistikeret måde at afskærme for dagslys og nysgerrige blikke på. De fås i specialmål, og de kan sågar fungere som en dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan bruges som rumdeler. Du kan få panelgardiner i ensfarvet, mønstret eller som mørklægning, og der er naturligvis en masse kulører samt mønstre du kan vælge iblandt.
Tjek også: Gardinbus Todbjerg
VELUX-gardiner
Velformede VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, som er lavet til de originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at sikre den ideelle regulering af dagslys, uanset hvilket rum gardinerne er i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, plissegardiner, markiser, persienner, insektnet samt Duo-rullegardiner (både mørklægning og "almindelig" lyskontrol i ét). Afhængigt af typen af gardin kan vælges manuel betjening og/eller betjening med remote control (elektrisk og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet er placeret højt eller på anden måde er meget ufremkommeligt, så det ikke er let at nå hen det og trække for eller fra.
Tjek også: Gardiner Møllehave
Duo Rollers
Dristige Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persienne-funktioner. Duo-gardiner har to stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset ude eller efterlade en lille stribe til at være en smule åben. Det er ideelt til rum, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Se også: Mobil gardin-konsulent Øster Bjerregrav
Plisségardiner
Pragtfulde plisségardiner
Plisségardiner er blandt de mest effektive mørklægningsgardiner, som findes, dels pga. materialet, dels pga. den gode pasform til vinduet, og desuden er de en meget diskret form for gardinløsning, som også er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at bruge, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk i kombination med wirestyring, snorefri betjening og touch-betjening – og desuden er der flere forskellige typer at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. F.eks. findes der plisségardiner, der er specielt velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner klarer sig bedst i andre typer af vinduer. Designmæssigt skal du gøre op med dig selv, om du er modig og sigter efter pangfarver og de mere "crazy" designs, eller om du foretrækker det almindelige og mere tidløse. Det er nemlig kun fantasien, som sætter grænser, når det gælder designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne findes i et hav af kulører, design og visuelle udtryk, så det er blot op til dig og din stil, hvilken kulør og gardintype, der skal hjem til dig og bo.
Se også: Gardinbus Glejbjerg
Almindelige gardiner
Ualmindeligt lækre gardiner
Almindelige gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilsikker måde at afskærme for indkig og dagslys på. Gardinerne findes i ensfarvede, mønstrede samt som mørklægning – selvfølgelig i lækre stoffer i god kvalitet – og de kan også kombineres med eks. rullegardiner eller plisségardiner. Nogen anvender kun gardiner af stof som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det nævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din stil og rummets øvrige indretning. Normale gardiner er nemme at på- og afmontere, og det gør det helt simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, som kun når til vindueskarmen. Gardinerne får du selvfølgelig på mål, så de passer til netop dine vinduer.
Tjek også: Gardinbus Godthåb
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for dit helbreds skyld. I årets lyseste måneder kan det dog være problematisk at få sovet ordentligt, fordi solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde uønsket lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du generet af genskin i computerskærmen eller tv'et , kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal ske i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et hav af muligheder, lige som der også er mange muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning skal nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid egner sig fint til mørklægning, og er desuden meget diskret, når gardinet ikke tages i brug.
Læs også: Gardinbus Rosted
Persienner
Powerfulde persienner
Persienner har længe været meget populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og persienner i metal. Ud over at persienner er et meget stilsikkert samt diskret valg, der er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes deres populæraitet nok også, at persienner særligt nemt kan styre lysindfaldet og at de er lette at gøre rent, f.eks. med en klud, støvsugeren eller med en speciel persiennerenser. Der er, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan man selv vælge bredde på lamellerne – standardmålene er på hhv. 25 og 50 mm – mens metal-variantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et hav af forskellige kulører, så hvis du er til lidt mere spas end den normale metalfarve, er det også muligt at få persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle typer vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du bestiller. Det er op til dig, om wiren skal placeres i højre eller venstre side af persiennerne.
Læs også: Mobil gardin-montør Agersø
Lamelgardiner
Lækre lamelgardiner
Lamelgardiner er en særoplevelse i stuen med de kolonorme vinduespartier, på kontoret eller i hallen. Eller ethvert andet sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at justere, lige som det er ganske nemt at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ses ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortræffeligt i det private hjem. Hvis du føler, at hvide lamelgardiner mangler lidt kulør, er det en mulighed at vælge mellem en masse forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit eget touch på løsningen.
Tjek også: Gardinbus med gardiner på tilbud i Egebjerg
Foldegardiner
Formidable foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner og hejsegardiner – er en elegant løsning, som på diskret facon skærmer for indkig. Foldegardinerne er populære i de danske stuer, hvilket er meget forståeligt, da de egner sig fint til både stue, køkken, soveværelse og ethvert andet værelse i boligen. Hvis foldegardinerne bliver støvede eller beskidte, er det ganske nemt at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg imellem forskellige farver og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din individuelle stil gennem dit valg af foldegardiner. Gardinet styres med kæde- eller snoretræk eller den type betjening, du vælger, ved bestilling.
Se også: Gardinbus Tranbjerg
Børnegardiner
Barnlige børnegardiner
Det moderne værelse til barnet kræver gardiner, der afslører barnets køn og interesser. Her er Disney-gardiner eller gardiner med film-motiv oplagte. Mulighederne er lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Læs også: Mobil gardinbutik Ringsted
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Rullegardinet er enkelt, rent og minimalistisk i sit udtryk. Udover at fungere fint til mørklægning, fordi det afskærmer tæt i top, bund og sider, fylder gardinet næsten intet, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, som (heller) ikke gør meget væsen af sig. Rullegardiner fås i virkelig mange forskellige kulører og kvaliteter, med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er særligt velegnede i soveværelse og/eller børneværelse, mens førstnævnte meget gode i fx stue og køkken, hvor det er fint at kunne minimere indkig uden samtidig at aflukke helt for lyset udefra. Her er særligt rullegardin i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og farver – der er fx ingen, som siger, at gardiner med mørklægning behøver at være mørke; de virker også upåklageligt i hvid eller øvrige kulører. Vælg, hvad der passer til dine vinduer og din stil – så vil resultatet blive bedst.
Se også: Gardiner Brobyværk