📑
Guide: Valg af gardiner
Guide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-specialist på nul komma fem
Hvis du tænker, at gardiner kun er noget, som din bedstemor skal bruge, kan du godt tro om igen. Gardiner er nemlig tilbage i boligen – i mange flere variationer, mål samt materialer end hidtil set. Med denne artikel bliver du klogere på, hvad de forskellige typer af gardiner passer bedst til, så du ud fra det bedre kan få klarlagt, hvad der passer bedst til lige præcis din bolig. Og har du brug for support og vejledning, er du selvfølgelig altid velkommen til at tage kontakt til os.
Panelgardiner
Perfekte panelgardiner
Panelgardiner er en nutidig og ualmindeligt elegant måde at skærme for sollys og andres nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan endda bruges som en dør til at lukke af eller som et garderobeskab, eller de kan fungere som rumdeler. Du kan vælge panelgardiner som mørklægningsgardiner, mønstret eller ensfarvet, og der er naturligvis en lang række kulører og mønstre at vælge iblandt.
Tjek også: Mobil gardin-konsulent Frederiksværk
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Rullegardinet er enkelt, rent og minimalistisk i udtrykket. Udover at passe godt til mørklægning, idet det afskærmer tæt i top, bund samt sider, fylder det næsten intet, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, som ikke er meget synligt. Rullegardiner fås i rigtig mange forskellige kulører og kvaliteter, både med og uden mørklægning. Sidstnævnte er meget gode i soveærelset og/eller børneværelse, mens førstnævnte er særligt velegnede i eks. stue og køkken, hvor det kan være fint at kunne minimere indkig uden at lukke helt af for lys udefra. Her er specielt rullegardiner i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner findes i forskellige kvaliteter og kulører – der er f.eks. ingen, som siger, at mørklægningsgardiner skal være sorte; de fungerer også fint i hvid eller øvrige kulører. Vælg, hvad der passer til dine vinduer og din stil – så vil resultatet blive bedst.
Tjek også: Gardiner Karby
VELUX-gardiner
Vældig vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der passer til de originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at sikre den ideelle regulering af dagslys, uanset hvilket rum de er placeret i. Der er virkelig mange typer VELUX-gardiner at vælge imellem; mørklægning (ensfarvet, eller eks. Disney-motiv til børneværelset), markiser, plisségardiner, rullegardiner, persienner, insektnet og Duo-gardiner (mørklægning og "normal" lysstyring i ét). Afhængigt af typen af gardin kan du vælge manuel betjening og/eller betjening med remote control (elektrisk og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet sidder højt eller på anden vis er ufremkommeligt, så det ikke er let at komme til det og trække for eller fra.
Læs også: Gardinbus Øster Tørslev
Plisségardiner
Pragtfulde plisségardiner
Plisségardiner er nogle af de mest effektive mørklægningsgardiner, der findes, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og desuden er de en meget diskret form for gardinløsning, som også er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er meget nemme at bruge, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk i kombination med wirestyring, snorefri betjening og touch-betjening – og så er der også mange forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. Eks. er der plisségardiner, som er særligt velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner klarer sig bedre i andre typer af vinduer. Rent designmæssigt bør du beslutte dig for, om du er modig og sigter efter pangfarver og de mere "specielle" designs, eller om du foretrækker det neutrale samt mere tidløse. Det er nemlig kun din fantasi, der sætter grænser, ift. designet af plisségardiner. Sådan da. Gardinerne findes i et utal af kulører, designs samt visuelle udtryk, så det er kun op til dig og din stil, hvilken farve og gardintype, der skal med hjem til dig og bo.
Tjek også: Gardinbus Haslev
Foldegardiner
Fantastiske foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner samt hejsegardiner – er en stilren gardinløsning, som på diskret vis skærmer for indkig. Foldegardiner er ganske populære i de danske stuer, og det er forståeligt, da de egner sig fint til både soveværelse, køkken, stue og alle andre andet rum i en bolig. Hvis foldegardinerne bliver støvede eller beskidte, er det let at vaske stoffet og hænge det op igen. Vælg mellem flere forskellige farver og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din individuelle stil gennem dit valg af gardiner. Foldegardiner betjenes via kædetræk eller snoretræk eller den betjeningsløsning, du angiver, ved bestilling.
Se også: Mobil gardinshop Kølvrå
Duo Rollers
Dualistiske Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have dobbelte stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset ude eller efterlade en stribe til at være en smule åben. Dette er ideelt til rum, hvor du gerne vil lege med lysindfaldet.
Tjek også: Mobil gardinbutik Nustrup
Lamelgardiner
Luksuriøse lamelgardiner
Lamelgardiner er en særoplevelse i stuen med de mægtige vinduespartier, på kontoret eller i hallen. Eller ethvert sted, hvor du foretrækker det eksklusive og rene, lige linjer. Lamelgardiner er nemme at justere, lige som det også er nemt at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ses ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fantastisk i det private hjem. Hvis du tænker, at hvide lamelgardiner er lidt kulørløse, er det muligt at vælge mellem en lang række forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit eget touch på løsningen.
Tjek også: Gardinbussen med billige gardiner i Lindenborg
Persienner
Powerfulde persienner
Persienner har i lang tid været meget populære som afskærmning – både i træ og i metal. Ud over at persienner er et stilsikkert samt diskret valg, som er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes populariteten nok også, at persienner nemt kan styre lysindfaldet og at de er lette at rengøre, enten med klud, støvsuger eller med en særlig persienne-renser. Der findes, som nævnt, persienner i både træ og metal: I træ er det muligt selv at vælge bredden på lamellerne – standardmålene er på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et hav af forskellige kulører, så er du til mere spræl end den normale metalfarve, kan du også vælge persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du køber. Det er op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Læs også: Gardinbussen Fårvang
Børnegardiner
Børnevenlige børnegardiner
Nutidens værelse til barnet kræver gardiner, der afspejler barnets køn og interesseområder. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med film-motiv oplagte. Mulighederne er lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, SvampeBob Firkant eller gode, gamle Mickey Mouse.
Se også: Mobil gardinbutik Kær
Almindelige gardiner
Ualmindeligt labre gardiner
Almindelige gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs samt stilren måde at afskærme for indkig og dagslys på. Almindelige gardiner kan fås i mønstrede, ensfarvede samt som mørklægningsgardiner – naturligvis i lækre stoffer af super kvalitet – og de kan sagtens sættes sammen med eksempelvis rullegardiner eller plisségardiner. Nogen bruger udelukkende gardiner af stof som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det førnævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din stil og rummets øvrige indretning. Almindelige gardiner er lette at af- og påmontere, og dette gør det helt enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, der når ned til vindueskarmen. Gardinerne leveres selvfølgelig på mål, så de passer perfekt til netop dine vinduer.
Tjek også: Mobil gardinbutik Svinninge
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for din sundheds skyld. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være svært at få sovet ordentligt, idet solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan hjælpe med at holde uønsket lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og er du generet af genskin i computeren eller tv'et , kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal ske i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et hav af muligheder, lige som der også er utallige muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning skal nemlig ikke altid være kulsort. Også hvid egner sig fint til mørklægning, og er oven i købet ganske diskret, når gardinet ikke er i brug.
Tjek også: Gardinbus Mejrup Kirkeby