📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af gardiner • Bliv gardin-ekspert på nul komma fem
Hvis du tror, at gardiner udelukkende er noget, din gamle bedstemor skal bruge, så kan du tro om igen. Gardiner er tilbage i boligen – i mange flere variationer, mål og materialer end hidtil set. Med denne artikel bliver du klogere på, hvad de forskellige gardintyper egner sig bedst til, så du derudfra bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til lige præcis din bolig. Og får du brug for hjælp og rådgivning, er du velkommen til at kontakte os.
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Et rullegardin er helt simpelt, rent og minimalistisk i sit udtryk. Udover at passe fint til mørklægning, idet det afskærmer helt tæt i top, bund samt sider, fylder det næsten intet, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, som (heller) ikke gør meget væsen af sig. Rullegardiner fås i virkelig mange forskellige kulører og kvaliteter, med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er gode i soveværelse og/eller børneværelse, mens førstnævnte meget gode i fx stue og køkken, hvor det kan være smart at minimere indkig uden samtidig at lukke helt af for lyset udefra. Her er især rullegardin i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og kulører – der er eksempelvis ingen, der siger, at mørklægningsgardiner absolut skal være kulsorte; de fungerer også fint i hvid eller øvrige farver. Vælg, hvad der fungerer til dig og din stil – så bliver resultatet bedst.
Læs også: Gardinbussen Hvidovre
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for sundheden. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være udfordrende at få sovet ordentligt, da solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan hjælpe med at holde uønsket lys helt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og er du irriteret over genskin i computerskærmen eller tv-skærmen , kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et væld af muligheder, præcis som der også er utallige muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være kulsort. Også hvid er fint til mørklægning, og er oven i købet meget diskret, når gardinet ikke er i brug.
Tjek også: Mobil gardinbutik Bredal
Panelgardiner
Pompøse panelgardiner
Panelgardinet er en moderne og ualmindeligt sofistikeret måde at afskærme for dagslys og andre menneskers nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan endda anvendes som en slags dør til at lukke af eller som et garderobeskab, eller de kan anvendes som rumdeler. Du kan få panelgardiner som mørklægningsgardiner, mønstret eller ensfarvet, og der er selvfølgelig masser af farver og mønstre du kan vælge imellem.
Se også: Mobil gardinekspert Nørre Broby
Lamelgardiner
Luksuriøse lamelgardiner
Lamelgardiner sætter for alvor prikken over i'et i stuen med de store vinduespartier, på et kontor eller i hallen. Eller hvilket som helst sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at justere, lige som det også er meget simpelt at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner passer godt i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortræffeligt i hjemmet. Hvis du føler, at hvide lamelgardiner er lidt for neutrale, er det muligt at få en masse forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit helt eget præg på løsningen.
Læs også: Gardinbussen med billige gardiner i Troense
Duo Rollers
Dualistiske Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persienne-funktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have to stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset helt ude eller efterlade en lille stribe til at være lidt åben. Det er ideelt til rum, hvor du gerne vil lege med lysindfaldet.
Læs også: Gardiner Thorsø
VELUX-gardiner
Vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der passer til originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at skabe den perfekte regulering af lys, uanset hvilket rum de er placeret i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner at vælge imellem; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), markiser, rullegardiner, plisségardiner, persienner, insektnet samt Duo-gardiner (både mørklægning og "normal" lyskontrol i ét). Alt efter typen af gardin kan man vælge manuel betjening og/eller betjening med fjernbetjening (eldrevet og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet er placeret meget højt eller på anden måde er meget ufremkommeligt, så det ikke er lige til at komme til det og trække for eller fra.
Læs også: Gardiner Ulstrup
Børnegardiner
Børnevenlige gardiner til børn
Nutidens værelse til barnet skriger efter gardiner, som reflekterer barnets køn og interesseområder. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med filmmotiv et godt valg. Mulighederne er lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Batman eller Superman, Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Tjek også: Gardinbus Nordbyen
Almindelige gardiner
Ualmindeligt lækre gardiner
Alm. gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilren måde at afskærme for indkig og sollys på. Almindelige gardiner kan fås i ensfarvede, mønstrede og som mørklægningsgardiner – naturligvis i flotte stoffer i super kvalitet – og de kan sagtens sættes sammen med fx rullegardiner eller plisségardiner. Nogen bruger udelukkende stofgardiner som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, som det førnævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din smag og rummets øvrige interiør. Normale gardiner er lette at af- og påmontere, og dette gør det helt simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, der kun når ned til vindueskarmen. Gardinerne fås naturligvis på mål, så de passer perfekt til lige præcis dine vinduer.
Se også: Gardiner Nordenskov
Persienner
Populære persienner
Persienner har i lang tid været populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og persienner i metal. Ud over at de er et stilsikkert samt diskret valg, der er med til at definere rummet på en elegant måde, skyldes deres populæraitet nok også, at persienner meget nemt kan styre lysindfaldet og at de er nemme at gøre rent, eksempelvis med klud, støvsugeren eller med en særlig persienne-renser. Der findes, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan du selv vælge bredden på lamellerne – standardmålene ligger på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et væld af forskellige farver, så er du til mere spræl end den normale metalfarve, er det også muligt at få persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle typer vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du bestiller. Det er helt op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Se også: Mobil gardinmand Højer
Plisségardiner
Pragtfulde plisségardiner
Plisségardiner er blandt de bedste mørklægningsgardiner, som findes, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og samtidigt er de en meget diskret form for gardinløsning, som samtidigt er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at betjene, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk kombineret med wire-styring, snorefri betjening og touch-betjening – og desuden er der også mange forskellige typer at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. Eks. findes der plisségardiner, der er specielt velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner klarer sig bedre i andre typer af vinduer. Designmæssigt bør du beslutte dig for, om du er modig og går efter pangfarver og de mere "vilde" designs, eller om du er mere til det neutrale samt mere tidløse. Det er blot fantasien, der sætter grænserne, når det gælder designet af plisségardiner. Sådan da. Gardinerne fås i et utal af farver, designs og visuelle udtryk, så det er blot op til dig og din stil, hvilken kulør og type gardin, der skal med hjem til dig.
Se også: Gardiner Gelsted
Foldegardiner
Fantastiske foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner og hejsegardiner – er en stilren gardinløsning, som på diskret manér skærmer for indkig. Foldegardiner er ganske populære i danskernes stuer, hvilket er meget forståeligt, da de passer fint til både køkken, stue, soveværelse og hvilket som helst andet rum i en bolig. Hvis gardinerne bliver støvede eller beskidte, er det ganske simpelt at vaske stoffet og hænge det op igen. Vælg imellem flere forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din helt egen stil via dit valg af foldegardiner. Gardinet styres med snoretræk eller kædetræk eller den betjeningsløsning, du vælger, ved køb.
Tjek også: Gardinbus Bølling