📑
Guide: Valg af gardiner
Guide til valg af gardiner • Bliv gardin-mester på få minutter
Hvis du tror, at gardiner udelukkende er noget, som din gamle bedstemor skal bruge, så kan du godt tro om igen. Gardiner er nemlig for alvor tilbage i boligen – i flere variationer, mål samt materialer end hidtil set. Med denne forbrugerguide lærer du, hvad de forskellige gardintyper passer bedst til, så du ud fra det bedre kan få klarlagt, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og har du brug for support og rådgivning, er du naturligvis altid velkommen til at tage kontakt til os.
Panelgardiner
Perfekte panelgardiner
Panelgardinet er en moderne og meget elegant måde at skærme for solen og nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan endda anvendes som en dør til at lukke af eller som et garderobeskab, eller de kan bruges som rumdeler. Du kan få panelgardiner i ensfarvet, mønstret eller som mørklægning, og der er naturligvis en masse kulører og mønstre man kan vælge imellem.
Læs også: Mobil gardinekspert Gistrup
Persienner
Populære persienner
Persienner har længe været meget populære som afskærmning – både i træ og persienner i metal. Ud over at de er et meget stilsikkert og diskret valg, som er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes deres populæraitet også, at persienner særligt nemt kan styre lysindfaldet og at de er nemme at rengøre, enten med klud, støvsuger eller med en særlig renser til persienner. Der er, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan du selv vælge bredde på lamellerne – standardmålene ligger på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metal-variantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld fås de i et hav af forskellige farver, så er du til mere spas end den normale metalfarve, kan du også få persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle typer vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du bestiller. Det er op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Se også: Gardiner Feldballe
Lamelgardiner
Labre lamelgardiner
Lamelgardiner sætter for alvor prikken over i'et i stuen med de mægtige vinduespartier, på et kontor eller i hallen. Eller hvilket som helst andet sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at tilpasse, lige som det er ganske let at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ser du ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortræffeligt i hjemmet. Hvis du mener, at hvide lameller mangler lidt kulør, er det muligt at vælge mellem en lang række forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit helt eget touch på løsningen.
Tjek også: Gardinbus med billige gardiner i Øster Vedsted
Almindelige gardiner
Ualmindeligt dejlige gardiner
Almindelige gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, som kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilsikker måde at afskærme for indkig og sollys på. Almindelige gardiner får du i mønstrede, ensfarvede samt som mørklægningsgardiner – naturligvis i lækre stoffer af god kvalitet – og de kan også sættes sammen med f.eks. plisségardiner eller rullegardiner. Nogen anvender kun gardiner af stof som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det nævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din smag og rummets øvrige indretning. Normale gardiner er nemme at på- og afmontere, og det gør det helt enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, som når til vindueskarmen. Gardinerne leveres naturligvis på mål, så de passer perfekt til lige præcis dine vinduer.
Tjek også: Gardiner Bårse
VELUX-gardiner
Vældig vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, som er lavet til de originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at skabe den perfekte regulering af dagslys, uanset hvilket rum de er placeret i. Der er mange typer VELUX-gardiner at vælge imellem; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), markiser, plisségardiner, rullegardiner, persienner, insektnet samt Duo-gardiner (mørklægning og "almindelig" lysregulering i ét). Afhængigt af typen af gardin kan vælges manuel betjening og/eller betjening med remote control (eldrevet og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet er placeret højt eller på anden måde er helt eller delvist ufremkommeligt, så det ikke er let at komme til det og trække for eller fra.
Læs også: Gardinbus Jerlev
Plisségardiner
Perfekte plisségardiner
Plisségardiner er blandt de bedste mørklægningsgardiner, der findes, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og derudover er de en meget diskret form for gardinløsning, der også er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at betjene, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk i kombination med wirestyring, snorefri betjening samt touch-betjening – og så er der også flere forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. Eks. findes der plisségardiner, der er ekstra velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedre i andre typer vinduer. Designmæssigt bør du beslutte dig for, om du er modig og sigter efter pangfarverne og de lidt mere "vilde" designs, eller om du er mere til det normale samt mere tidløse. Det er nemlig kun din fantasi, som sætter grænser, ift. designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne fås i et utal af farver, designs samt visuelle udtryk, så det er op til dig og din stil, hvilken farve og type gardin, der skal hjem til dig.
Se også: Gardinbus Frederikshavn
Foldegardiner
Formidable foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner samt hejsegardiner – er en stilren løsning, der på diskret vis skærmer for indkig. Foldegardinerne er ganske populære i de danske stuer, hvilket er forståeligt, da de egner sig fint til både stue, køkken, soveværelse og ethvert andet rum i boligen. Hvis gardinerne bliver beskidte eller støvede, er det ganske simpelt at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg imellem flere forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din helt egen stil gennem dit valg af foldegardiner. Gardinet betjenes via snore- eller kædetræk eller den betjeningsløsning, du angiver, ved køb.
Se også: Gardinbus Sydvestfyn
Duo Rollers
Dristige Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have to lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset totalt ude eller efterlade en lille stribe til at være åben. Det er ideelt til værelser, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Tjek også: Mobil gardinspecialist Bremdal
Rullegardiner
Rullegardiner, der rykker
Et rullegardin er simpelt, rent og minimalistisk i udtrykket. Ud over at passe godt til mørklægning, fordi det slutter tæt i top, bund og sider, fylder det næsten intet, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, som ikke er meget synligt. Rullegardiner fås i mange forskellige kulører og kvaliteter, både med og uden mørklægning. Sidstnævnte er særligt gode i soveærelset og/eller børneværelset, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i eksempelvis stue og køkken, hvor det kan være smart at kunne minimere indkig uden samtidig at aflukke helt for lys udefra. Her er særligt rullegardiner i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og kulører – der er eks. ingen, der siger, at mørklægningsgardiner behøver at være kulsorte; de fungerer også fint i hvid eller andre farver. Vælg, hvad der passer til dig og din stil – så bliver resultatet allerbedst.
Tjek også: Mobil gardinekspert Mesinge
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er meget vigtig – ikke mindst for din sundhed. I årets lyseste måneder kan det dog være udfordrende at få nok søvn, da solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og er du også generet af genskin i computeren eller tv'et , kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal ske i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et hav af varianter, præcis som der også er uanede muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning skal nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid er fint til mørklægning, og er derudover ganske diskret, når gardinet ikke er i brug.
Se også: Gardinbus Sydvestfyn
Børnegardiner
Børnevenlige gardiner til børn
Nutidens børneværelse kræver gardiner, som afspejler barnets køn og interesseområder. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med film-motiv oplagte. Mulighederne er alt lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Tjek også: Mobil gardinbutik Meløse