📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-mester på ingen tid
Hvis du tror, at gardiner kun er noget, din bedstemor skal bruge, kan du godt tro om. Gardiner er tilbage i boligen – i mange flere typer, mål og materialer end nogensinde før. Med denne forbrugerguide bliver du klogere på, hvad de forskellige gardintyper passer bedst til, så du derudfra bedre kan få klarlagt, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og får du brug for hjælp og vejledning, er du velkommen til at tage kontakt til os.
Plisségardiner
Perfekte plisségardiner
Plisségardiner er blandt de mest effektive mørklægningsgardiner, der findes, dels pga. materialet, dels pga. den gode pasform til vinduet, og desuden er de en meget diskret gardinløsning, som også er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er meget nemme at bruge, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk kombineret med wirestyring, snorefri betjening og touch-betjening – og desuden er der også mange forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. Eks. findes der plisségardiner, som er ekstra velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedre i andre typer vinduer. Rent designmæssigt bør du finde ud af, om du er modig og sigter efter pangfarverne og de mere "specielle" designs, eller om du foretrækker det normale og mere tidløse. Det er blot fantasien, som sætter grænser, når det gælder designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne fås i et utal af farver, design og visuelle udtryk, så det er op til dig og din stil, hvilken kulør og type gardin, der skal med hjem til dig og bo.
Se også: Gardinbussen Kirke Sonnerup
Persienner
Perfekte persienner
Persienner har i lang tid været meget populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og i metal. Ud over at persienner er et meget stilsikkert og diskret valg, som er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes populariteten også, at persienner nemt kan styre lysindfaldet og at de er nemme at gøre rent, fx med klud, støvsuger eller med en speciel renser til persienner. Der er, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan man selv vælge bredde på lamellerne – standardmålene er på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et væld af forskellige kulører, så hvis du er til lidt mere spas end den normale metalfarve, er det også muligt at få persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du bestiller. Det er helt op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Tjek også: Gardiner Skovsgård
Rullegardiner
Rullegardiner, der rykker
Et rullegardin er helt enkelt, rent og nærmest minimalistisk i udtrykket. Udover at fungere godt til mørklægning, fordi det afskærmer tæt i top, bund og sider, fylder gardinet meget lidt, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, som ikke er meget synligt. Rullegardiner kan fås i mange forskellige farver og kvaliteter, både med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er særligt gode i soveværelse og/eller børneværelset, mens førstnævnte er særligt velegnede i for eksempel stue og køkken, hvor det kan være smart at kunne minimere indkig uden at lukke helt af for lys udefra. Her er specielt rullegardin i transparent eller semintransparent et godt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og kulører – der er eks. ingen, som siger, at mørklægningsgardiner absolut skal være kulsorte; de fungerer også fint i hvid eller øvrige farver. Vælg, hvad der passer til dit hjem og din stil – så bliver resultatet bedst.
Tjek også: Mobil gardinshop Blans
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for dit helbreds skyld. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være problematisk at få sovet ordentligt, da solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan hjælpe med at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du irriteret over genskin i computerskærmen eller tv-skærmen , kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et væld af varianter, præcis som der også er mange muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid passer fint til mørklægning, og er derudover meget diskret, når gardinet ikke er i brug.
Tjek også: Mobil gardinshop Sjølund
Foldegardiner
Formidable foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner og hejsegardiner – er en stilren gardinløsning, der på diskret manér skærmer for indkig. Foldegardinerne er meget populære i danskernes stuer, hvilket er ganske forståeligt, da de passer fint til både soveværelse, køkken, stue og hvilket som helst andet værelse i en bolig. Hvis gardinerne bliver beskidte eller støvede, er det ganske simpelt at vaske stoffet og hænge det op igen. Vælg imellem flere forskellige farver og mønstre (med eller uden mørklægning), så du kan udtrykke din individuelle stil via dit valg af gardiner. Gardinet styres via snoretræk eller kædetræk eller den betjeningsløsning, du vælger, ved bestilling.
Læs også: Gardinbus Stokkemarke
Panelgardiner
Perfekte panelgardiner
Panelgardiner er en moderne og utroligt raffineret måde at afskærme for sollys og andres nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan sågar fungere som en slags dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan fungere som en rumdeler. Du kan vælge panelgardiner i mønstret, ensfarvet eller som mørklægningsgardiner, og der er naturligvis masser af farver samt mønstre du kan vælge iblandt.
Tjek også: Gardinbussen Nymølle
Børnegardiner
Barnlige gardiner til børn
Nutidens værelse til barnet kræver gardiner, som afslører barnets køn og interesser. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med filmmotiv oplagte. Mulighederne er alt lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Læs også: Gardinbus Tårs
VELUX-gardiner
Vældig vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, som er lavet til originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at skabe den perfekte regulering af lys, uanset hvilket rum gardinerne er placeret i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner at vælge imellem; mørklægning (ensfarvet, eller fx Disney-motiv til børneværelset), markiser, rullegardiner, plisségardiner, persienner, insektnet og Duo Rollers (både mørklægning og "normal" lysstyring i ét). Alt efter typen af gardin kan man vælge manuel betjening og/eller betjening med remote control (el- og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er ekstra smart, hvis vinduet sidder højt eller på anden måde er helt ufremkommeligt, så det ikke er let at nå hen det og trække for eller fra.
Se også: Gardinbussen Tangbjerg
Duo Rollers
Dualistiske Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persienne-funktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have dobbelte lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset totalt ude eller efterlade en stribe til at være lidt åben. Det er ideelt til rum, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardinbus Møgeltønder
Almindelige gardiner
Ualmindeligt labre gardiner
Almindelige gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, som kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilsikker måde at afskærme for indkig og lys på. Gardinerne får du i ensfarvede, mønstrede og som mørklægningsgardiner – naturligvis i lækre stoffer af kvalitet – og de kan med fordel sættes sammen med eks. plisségardiner eller rullegardiner. Nogen bruger udelukkende stofgardiner som dekoration, der ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, som det førnævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din stil og rummets øvrige interiør. Almindelige gardiner er lette at af- og påmontere, og det gør det meget enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, som når ned til vindueskarmen. Gardinerne får du selvfølgelig på mål, så de passer til netop dine vinduer.
Tjek også: Mobil gardinspecialist Gudumholm
Lamelgardiner
Lækre lamelgardiner
Lamelgardiner er en særoplevelse i stuen med de store vinduespartier, på kontoret eller i en hall. Eller ethvert andet sted, hvor du prioriterer det eksklusive og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at tilpasse, lige som det er meget enkelt at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ses ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fantastisk i hjemmet. Hvis du synes, at hvide lameller er lidt kulørløse, er det en mulighed at vælge mellem en lang række forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit eget præg på løsningen.
Tjek også: Gardinbussen med gode priser på gardiner i Sjølund