📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-specialist på ingen tid
Hvis du tænker, at gardiner udelukkende er noget, som din gamle bedstemor skal bruge, så kan du godt tro om igen. Gardiner er nemlig tilbage i boligen – i mange flere typer, mål og materialer end nogensinde før. Med denne artikel bliver du klogere på, hvad de forskellige typer af gardiner egner sig bedst til, så du ud fra det bedre kan få klarlagt, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og får du brug for support og vejledning, er du velkommen til at tage kontakt til os.
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er meget vigtig – ikke mindst for dit helbreds skyld. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være svært at få sovet ordentligt, fordi solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan hjælpe med at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du også generet af genskin i computeren eller tv-skærmen i stuen, kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du vælger selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et væld af varianter, præcis som der også er uanede muligheder for at sætte kulør på tilværelsen. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være kulsort. Også hvid er fortrinligt til mørklægning, og er oven i købet meget diskret, når gardinet ikke er i brug.
Se også: Mobil gardinbutik Lyngså
Almindelige gardiner
Ualmindeligt dejlige gardiner
Alm. gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, som kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilsikker måde at skærme for indkig og lys på. Gardinerne findes i ensfarvede, mønstrede samt som mørklægning – naturligvis i flotte stoffer af høj kvalitet – og de kan også sættes sammen med eks. rullegardiner eller plisségardiner. Nogen anvender udelukkende stofgardiner som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det førnævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din stil og rummets øvrige indretning. Normale gardiner er nemme at af- og påmontere, og det gør det helt enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, der kun går til vindueskarmen. Gardinerne fås selvfølgelig på mål, så de passer til lige præcis dine vinduer.
Læs også: Gardiner Vridsted
Panelgardiner
Perfekte panelgardiner
Panelgardiner er en moderne og meget sofistikeret måde at skærme for solen og nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan også fungere som en slags dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan anvendes som en rumdeler. Du kan få panelgardiner som mørklægningsgardiner, ensfarvet eller mønstret, og der er selvfølgelig en masse kulører og mønstre at vælge imellem.
Tjek også: Mobil gardinbutik Stege
VELUX-gardiner
Vældig vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der er lavet til de originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at skabe den perfekte regulering af dagslys, uanset hvilket rum gardinerne er i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller eks. Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, plissegardiner, markiser, persienner, insektnet samt Duo-gardiner (mørklægning og "almindelig" lysstyring i ét). Alt efter typen af gardin kan vælges manuel betjening og/eller betjening med remote control (eldrevet og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er ekstra smart, hvis vinduet er placeret meget højt eller på anden måde er helt ufremkommeligt, så det ikke er lige til at nå hen det og trække for eller fra.
Tjek også: Gardiner Bjerringbro
Persienner
Powerfulde persienner
Persienner har længe været meget populære som afskærmning – både i træ og persienner i metal. Ud over at de er et stilrent samt diskret valg, som er med til at definere rummet på en elegant måde, skyldes deres populæraitet også, at persienner særligt nemt kan regulere lysindfaldet og at de er nemme at gøre rent, eksempelvis med klud, støvsuger eller med en særlig renser til persienner. Der findes, som nævnt, persienner i både træ og metal: I træ er det muligt selv at vælge bredden på lamellerne – standardmålene ligger på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld fås de i et hav af forskellige farver, så er du til mere spas end den normale metalfarve, er det også muligt at få persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du bestiller. Det er op til dig, om wiren skal placeres i højre eller venstre side af persiennerne.
Tjek også: Gardiner Skamby
Foldegardiner
Formidable foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner og hejsegardiner – er en stilsikker gardinløsning, der på diskret vis skærmer for indkig. Foldegardinerne er populære i danskernes stuer, hvilket er ganske forståeligt, eftersom de passer fint til både stue, køkken, soveværelse og hvilket som helst andet rum i boligen. Hvis gardinerne bliver støvede eller beskidte, er det let at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg mellem forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægning), så du kan udtrykke din helt egen stil gennem dit valg af gardiner. Foldegardiner betjenes med kædetræk eller snoretræk eller den type betjening, du vælger, ved bestilling.
Læs også: Gardinbussen Kalvø
Duo Rollers
Dualistiske Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have dobbelte lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset helt ude eller efterlade en lille stribe til at være lidt åben. Dette er ideelt til rum, hvor du gerne vil lege med lysindfaldet.
Læs også: Gardinbussen Malling
Børnegardiner
Barnlige gardiner til børn
Nutidens børneværelse kræver gardiner, som reflekterer barnets køn og interesseområder. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med filmmotiv et sikkert valg. Mulighederne er lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Batman eller Superman, Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Tjek også: Mobil gardinbutik Korsør
Plisségardiner
Perfekte plisségardiner
Plisségardiner er blandt de mest effektive mørklægningsgardiner, som findes, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og desuden er de en diskret løsning, der også er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er meget nemme at bruge, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk i kombination med wire-styring, snorefri betjening samt touch-betjening – og desuden er der flere forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. F.eks. findes der plisségardiner, som er specielt velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner klarer sig bedst i andre typer af vinduer. Designmæssigt bør du gøre op med dig selv, om du er modig og sigter efter pangfarverne og de mere "vilde" designs, eller om du er mere til det neutrale og mere tidløse. Det er nemlig kun fantasien, som sætter grænserne, når det gælder designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne findes i et utal af kulører, design og visuelle udtryk, så det er kun op til dig og din stil, hvilken kulør og gardintype, der skal hjem til dig og bo.
Læs også: Mobil gardinekspert Serritslev
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Rullegardinet er simpelt, rent og minimalistisk i sit udtryk. Ud over at fungere godt til mørklægning, fordi det afskærmer helt tæt i top, bund og sider, fylder gardinet minimalt, når det er rullet op. Det har oftest et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, som (heller) ikke er meget synligt. Rullegardiner kan fås i mange forskellige farver og kvaliteter, med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er velegnede i soveærelset og/eller børneværelse, mens førstnævnte meget gode i eksempelvis stue og køkken, hvor det er rart at kunne minimere indkig uden samtidig at aflukke helt for lys udefra. Her er specielt rullegardiner i transparent eller semintransparent et godt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og farver – der er eks. ingen, som siger, at mørklægningsgardiner behøver at være mørke; de virker også fint i hvid eller øvrige kulører. Vælg, hvad der fungerer til dine vinduer og din stil – så vil resultatet blive bedst.
Tjek også: Mobil gardinshop Nørre Broby
Lamelgardiner
Luksuriøse lamelgardiner
Lamelgardiner er et syn ud over det sædvanlige i stuen med de store vinduespartier, på kontoret eller i en hall. Eller hvilket som helst sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at justere, lige som det også er meget let at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner passer godt i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også godt i boligen. Hvis du synes, at hvide lamelgardiner er lidt kulørløse, er det muligt at få en lang række forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit helt eget touch på.
Tjek også: Gardinbussen med billige gardiner i Neder Hvam