📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af gardiner • Bliv gardin-mester på 5 minutter
Hvis du tror, at gardiner udelukkende er noget, din bedstemor har brug for, så kan du tro om. Gardiner er nemlig for alvor tilbage i boligen – i mange flere variationer, mål og materialer end nogensinde før. Med denne forbrugerguide lærer du, hvad de forskellige typer af gardiner passer bedst til, så du ud fra det bedre kan få klarlagt, hvad der passer bedst til netop din bolig. Og får du brug for support og vejledning, er du selvfølgelig altid velkommen til at tage kontakt til os.
Børnegardiner
Børnevenlige gardiner til børn
Det nutidige børneværelse kræver gardiner, som reflekterer barnets køn og interesseområder. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med film-motiv et godt valg. Mulighederne er alt lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Batman eller Superman, Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Læs også: Gardinbussen Store Darum
Foldegardiner
Fantastiske foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner samt hejsegardiner – er en stilren løsning, som på diskret vis skærmer for indkig. Foldegardinerne er populære i danskernes stuer, og det er meget forståeligt, idet de egner sig godt til både soveværelse, køkken, stue og hvilket som helst andet værelse i en bolig. Hvis foldegardinerne bliver støvede eller beskidte, er det simpelt at vaske stoffet og hænge det op igen. Vælg mellem flere forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægning), så du kan udtrykke din egen stil gennem dit valg af gardiner. Gardinet styres med snoretræk eller kædetræk eller den type betjening, du vælger, ved bestilling.
Tjek også: Gardinbus Kisserup Strand
VELUX-gardiner
Velsete VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der er lavet til de originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at skabe den ideelle regulering af dagslys, uanset hvilket rum de er placeret i. Der er virkelig mange typer VELUX-gardiner at vælge imellem; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, plissegardiner, markiser, persienner, insektnet samt Duo Rollers (mørklægning og "almindelig" lysregulering i ét). Afhængigt af typen af gardin kan vælges manuel betjening og/eller betjening med fjernbetjening (el og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet sidder meget højt eller på anden måde er meget ufremkommeligt, så det ikke er nemt at komme til det og trække for eller fra.
Tjek også: Gardiner Sengeløse
Panelgardiner
Pragtfulde panelgardiner
Panelgardiner er en nutidig og ualmindeligt raffineret måde at skærme for udendørslys og andre menneskers nysgerrige blikke på. De fås i specialmål, og de kan endda anvendes som en slags dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan anvendes som en rumdeler. Du kan vælge panelgardiner i mønstret, ensfarvet eller som mørklægningsgardiner, og der er selvfølgelig masser af kulører og mønstre at vælge imellem.
Læs også: Gardinbussen Mern
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for din sundheds skyld. I årets lyseste måneder kan det dog være svært at få sovet ordentligt, da solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og er du også irriteret over genskin i computerskærmen eller tv'et i stuen, kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et hav af muligheder, lige som der også er utallige muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid passer udmærket til mørklægning, og er oven i købet meget diskret, når gardinet ikke tages i brug.
Se også: Gardiner Arentsminde
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Et rullegardin er simpelt, rent og minimalistisk i sit udtryk. Ud over at passe fint til mørklægning, idet det afskærmer tæt i top, bund og sider, fylder det minimalt, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, som (heller) ikke er meget synligt. Rullegardiner kan fås i mange forskellige kulører og kvaliteter, både med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er gode i soveværelse og/eller børneværelse, mens førstnævnte meget gode i fx stue og køkken, hvor det er fint at minimere indkig uden at lukke helt af for lys udefra. Her er særligt rullegardiner i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner findes i forskellige kvaliteter og farver – der er eksempelvis ingen, der siger, at gardiner med mørklægning skal være kulsorte; de fungerer også upåklageligt i hvid eller øvrige farver. Vælg, hvad der fungerer til dig og din stil – så bliver resultatet allerbedst.
Se også: Gardiner Rodskov
Plisségardiner
Prangende plisségardiner
Plisségardiner er blandt de bedste mørklægningsgardiner, som findes, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og samtidigt er de en meget diskret gardinløsning, som også er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at betjene, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk kombineret med wire-styring, snorefri betjening og touch-betjening – og så er der også mange forskellige typer at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. F.eks. findes der plisségardiner, som er specielt velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedst i andre typer af vinduer. Designmæssigt bør du beslutte dig for, om du er modig og sigter efter pangfarverne og de lidt mere "vilde" designs, eller om du foretrækker det neutrale samt mere tidløse. Det er blot fantasien, der sætter grænserne, når det gælder designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne fås i et hav af kulører, design samt visuelle udtryk, så det er op til dig og din stil, hvilken kulør og type gardin, der skal med hjem til dig.
Tjek også: Mobil gardinshop Søften
Lamelgardiner
Luksuriøse lamelgardiner
Lamelgardiner sætter for alvor prikken over i'et i stuen med de store vinduespartier, på kontoret eller i hallen. Eller ethvert sted, hvor du prioriterer det eksklusive og rene, lige linjer. Lamelgardiner er nemme at tilpasse, lige som det også er enkelt at styre lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ser du ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fantastisk i boligen. Hvis du tænker, at hvide lameller er lidt kulørløse, er det muligt at få en lang række forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit helt eget præg på løsningen.
Se også: Gardinbus med gode priser på gardiner i Bregninge
Duo Rollers
Dobbelte Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persienne-funktioner. Duo-gardiner har to lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset helt ude eller efterlade en stribe til at være en smule åben. Det er perfekt til rum, hvor du gerne vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardinbussen Vildbjerg
Almindelige gardiner
Ualmindeligt dejlige gardiner
Alm. gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs samt stilren måde at afskærme for indkig og sollys på. Gardinerne får du i ensfarvede, mønstrede og som mørklægning – naturligvis i lækre stoffer i god kvalitet – og de kan også sættes sammen med eks. rullegardiner eller plisségardiner. Nogen bruger udelukkende gardiner af stof som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det nævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din smag og rummets øvrige indretning. Normale gardiner er lette at af- og påmontere, og det gør det meget simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, der kun når til vindueskarmen. Gardinerne leveres naturligvis på mål, så de passer til netop dine vinduer.
Læs også: Gardinbussen Farsø
Persienner
Populære persienner
Persienner har længe været populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og i metal. Ud over at de er et stilrent og diskret valg, der er med til at definere rummet på en elegant måde, skyldes deres populæraitet også, at persienner særligt nemt kan styre lysindfaldet og at de er nemme at rengøre, f.eks. med klud, støvsuger eller med en særlig persienne-renser. Der findes, som nævnt, persienner i både træ og metal: I træ kan du selv vælge bredden på lamellerne – standardmålene er på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et væld af forskellige farver, så er du til mere spas end den normale metalfarve, er det også muligt at vælge persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du bestiller. Det er altså op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Tjek også: Mobil gardinshop Hem