📑
Guide: Valg af gardiner
Guide til valg af gardiner • Bliv gardin-mester på 5 minutter
Hvis du tror, at gardiner kun er noget, din gamle bedstemor skal bruge, kan du tro om. Gardiner er nemlig tilbage i boligen – i flere variationer, mål samt materialer end nogensinde før. Med denne forbrugerguide lærer du, hvad de forskellige typer af gardiner egner sig bedst til, så du derudfra bedre kan klarlægge, hvad der passer bedst til netop din bolig. Og har du brug for support og rådgivning, er du selvfølgelig velkommen til at tage kontakt til os.
Lamelgardiner
Labre lamelgardiner
Lamelgardiner er et syn ud over det sædvanlige i stuen med de mægtige vinduespartier, på kontoret eller i hallen. Eller ethvert sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at justere, lige som det også er meget nemt at styre lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ses ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortrinligt i boligen. Hvis du mener, at hvide lamelgardiner er lidt for neutrale, er det muligt at vælge mellem en masse forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit helt eget touch på løsningen.
Se også: Gardinbussen med billige gardiner i Voel
Almindelige gardiner
Ualmindeligt dejlige gardiner
Almindelige gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, som kan trækkes for og fra, er en tidløs samt stilsikker måde at skærme for indkig og dagslys på. Almindelige gardiner får du i ensfarvede, mønstrede og som mørklægningsgardiner – naturligvis i lækre stoffer af god kvalitet – og de kan også kombineres med for eksempel rullegardiner eller plisségardiner. Nogen bruger udelukkende gardiner af stof som dekoration, der ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, som det førnævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din smag og rummets øvrige interiør. Normale gardiner er lette at af- og påmontere, og det gør det meget simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, der når ned til vindueskarmen. Gardinerne leveres selvfølgelig på mål, så de passer til lige præcis dine vinduer.
Se også: Mobil gardinkonsulent Dannemare
VELUX-gardiner
Velformede VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der passer til de originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at skabe den perfekte regulering af dagslys, uanset hvilket rum de er i. Der er mange forskellige typer VELUX-gardiner at vælge imellem; mørklægning (ensfarvet, eller eks. Disney-motiv til børneværelset), markiser, rullegardiner, plisségardiner, persienner, insektnet og Duo-rullegardiner (mørklægning og "almindelig" lysstyring i ét). Alt efter typen af gardin kan du vælge manuel betjening og/eller betjening med remote control (el- og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet sidder højt eller på anden måde er helt ufremkommeligt, så det ikke er let at komme til det og trække for eller fra.
Læs også: Gardiner Rønne
Persienner
Powerfulde persienner
Persienner har længe været populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og persienner i metal. Ud over at de er et stilrent og diskret valg, der er med til at definere rummet på en elegant måde, skyldes populariteten nok også, at persienner særligt nemt kan styre lysindfaldet og at de er nemme at gøre rent, for eksempel med klud, støvsuger eller med en særlig renser til persienner. Der er, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan man selv vælge bredden på lamellerne – standardmålene ligger på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld kan de fås i et væld af forskellige farver, så hvis du er til lidt mere spas end den traditionelle metalfarve, kan du også få persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du køber. Det er helt op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Læs også: Gardinbus Adsbøl
Foldegardiner
Formidable foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner samt hejsegardiner – er en elegant løsning, der på diskret facon skærmer for indkig. Foldegardinerne er populære i danskernes stuer, hvilket er meget forståeligt, idet de egner sig godt til både køkken, stue, soveværelse og hvilket som helst andet rum i boligen. Hvis gardinerne bliver beskidte eller støvede, er det ganske let at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg imellem flere forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægning), så du kan udtrykke din individuelle stil gennem dit valg af gardiner. Foldegardiner betjenes med snoretræk eller kædetræk eller den betjeningsløsning, du angiver, ved bestilling.
Se også: Gardiner Ørting
Plisségardiner
Pragtfulde plisségardiner
Plisségardiner er nogle af de bedste mørklægningsgardiner, der findes, dels pga. materialet, dels pga. den gode pasform til vinduet, og derudover er de en meget diskret form for løsning, som samtidigt er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at bruge, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk i kombination med wire-styring, snorefri betjening og touch-betjening – og desuden er der mange forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. Eks. findes der plisségardiner, som er særligt velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedre i andre typer af vinduer. Rent designmæssigt skal du gøre op med dig selv, om du er modig og sigter efter pangfarverne og de lidt mere "specielle" designs, eller om du er mere til det almindelige og mere tidløse. Det er blot fantasien, der sætter grænserne, med hensyn til designet af plisségardiner. Sådan da. Gardinerne findes i et hav af kulører, design og visuelle udtryk, så det er kun op til dig og din stil, hvilken kulør og gardintype, der skal hjem til dig.
Læs også: Mobil gardinshop Ruds Vedby
Børnegardiner
Børnevenlige børnegardiner
Det moderne værelse til barnet skriger efter gardiner, der reflekterer barnets køn og interesseområder. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med filmmotiv oplagte. Mulighederne er lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Superman eller Batman, Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, SvampeBob Firkant eller gode, gamle Mickey Mouse.
Tjek også: Gardinbussen Skanderup
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Et rullegardin er simpelt, rent og minimalistisk i udtrykket. Udover at fungere fint til mørklægning, fordi det slutter tæt i top, bund samt sider, fylder det meget lidt, når det er rullet op. Det har oftest et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, som (heller) ikke gør meget væsen af sig. Rullegardiner kan fås i mange forskellige farver og kvaliteter, både med og uden mørklægning. Sidstnævnte er meget velegnede i soveværelse og/eller børneværelse, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i for eksempel stue og køkken, hvor det kan være smart at kunne minimere indkig uden at lukke helt af for lys udefra. Her er særligt rullegardiner i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner findes i forskellige kvaliteter og kulører – der er eksempelvis ingen, der siger, at mørklægningsgardiner absolut skal være mørke; de virker også fint i hvid eller øvrige farver. Vælg, hvad der passer til dit hjem og din stil – så bliver resultatet bedst.
Se også: Mobil gardinshop Strandhuse
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for helbredet. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være svært at få sovet ordentligt, fordi solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du irriteret over genskin i computeren eller tv-skærmen i stuen, kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et væld af muligheder, lige som der også er utallige muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning skal nemlig ikke altid være kulsort. Også hvid passer fortrinligt til mørklægning, og er derudover ganske diskret, når gardinet ikke er i brug.
Læs også: Mobil gardinbutik Svebølle
Panelgardiner
Pragtfulde panelgardiner
Panelgardinet er en moderne og utroligt sofistikeret måde at afskærme for solen og andres nysgerrige blikke på. De fås i specialmål, og de kan endda bruges som en slags dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan fungere som en rumdeler. Du kan få panelgardiner som mørklægningsgardiner, mønstret eller ensfarvet, og der er naturligvis mange forskellige kulører samt mønstre at vælge iblandt.
Se også: Mobil gardin-mand Hårby
Duo Rollers
Dristige Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persienne-funktioner. Duo-gardiner har to lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset ude eller efterlade en stribe til at være en smule åben. Dette er perfekt til værelser, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardiner Haldrup