📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af gardiner • Bliv gardin-mester på ingen tid
Hvis du tænker, at gardiner udelukkende er noget, din gamle bedstemor skal bruge, kan du tro om igen. Gardiner er tilbage i boligen – i mange flere variationer, mål og materialer end nogensinde før. Med denne artikel lærer du, hvad de forskellige typer af gardiner egner sig bedst til, så du derudfra bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til lige præcis din bolig. Og har du brug for support og rådgivning, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
Persienner
Powerfulde persienner
Persienner har i lang tid været meget populære som afskærmning – både i træ og i metal. Ud over at persienner er et stilrent og diskret valg, der er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes populariteten også, at persienner særligt nemt kan regulere lysindfaldet og at de er nemme at rengøre, eksempelvis med klud, støvsuger eller med en speciel persienne-renser. Der findes, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan du selv vælge bredden på lamellerne – standardmålene er på hhv. 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål er fast på 25 cm. Til gengæld fås de i et hav af forskellige kulører, så hvis du er til lidt mere spas end den traditionelle metalfarve, er det også muligt at få persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle typer vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du køber. Det er op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Se også: Gardinbus Siø
Panelgardiner
Pompøse panelgardiner
Panelgardiner er en nutidig og utroligt raffineret måde at afskærme for udendørslys og nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan endda bruges som en dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan fungere som en rumdeler. Du kan vælge panelgardiner i mønstret, ensfarvet eller som mørklægningsgardiner, og der er selvfølgelig mange forskellige farver og mønstre at vælge imellem.
Tjek også: Mobil gardinbutik Skallebølle
Børnegardiner
Barnlige børnegardiner
Samtidens børneværelse kræver gardiner, som afspejler barnets køn og interesseområder. Her er Disney-gardiner eller gardiner med film-motiv et oplagt valg. Mulighederne er alt lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Batman eller Superman, Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, SvampeBob Firkant eller gode, gamle Mickey Mouse.
Læs også: Gardiner Bramming
Duo Rollers
Dobbelte Duo Rollers
Duo Rollers - eller Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persienne-funktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have dobbelte stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset helt ude eller efterlade en lille stribe til at være lidt åben. Det er perfekt til rum, hvor du gerne vil lege med lysindfaldet.
Læs også: Mobil gardinshop Ærøskøbing
Mørklægningsgardiner
Magisk mørklægning
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for helbredet. I årets lyseste måneder kan det dog være svært at få sovet ordentligt, idet solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan hjælpe med at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du generet af genskin i computerskærmen eller tv'et i stuen, kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et væld af varianter, lige som der også er mange muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid er fortrinligt til mørklægning, og er derudover meget diskret, når gardinet ikke tages i brug.
Læs også: Mobil gardin-ekspert Nordbyen
Rullegardiner
Rullegardiner, der rykker
Et rullegardin er enkelt, rent og minimalistisk i udtrykket. Ud over at fungere godt til mørklægning, idet det slutter helt tæt i top, bund og sider, fylder det minimalt, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, som ikke er meget synligt. Rullegardiner kan fås i rigtig mange forskellige farver og kvaliteter, med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er meget gode i soveærelset og/eller børneværelse, mens førstnævnte meget gode i fx stue og køkken, hvor det kan være fint at minimere indkig uden samtidig at lukke helt af for lys udefra. Her er specielt rullegardin i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og farver – der er f.eks. ingen, som siger, at mørklægningsgardiner skal være sorte; de fungerer også fint i hvid eller øvrige farver. Vælg, hvad der fungerer til dit hjem og din stil – så bliver resultatet bedst.
Tjek også: Mobil gardinshop Døstrup
Almindelige gardiner
Ualmindeligt dejlige gardiner
Almindelige gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilsikker måde at afskærme for indkig og dagslys på. Gardinerne findes i ensfarvede, mønstrede og som mørklægning – naturligvis i lækre stoffer i super kvalitet – og de kan også kombineres med eksempelvis rullegardiner eller plisségardiner. Nogen anvender kun stofgardiner som dekoration, der ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det nævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din stil og rummets øvrige indretning. Almindelige gardiner er nemme at på- og afmontere, og dette gør det helt simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, som når til vindueskarmen. Gardinerne fås naturligvis på mål, så de passer til lige præcis dine vinduer.
Læs også: Gardiner Dyreborg
Lamelgardiner
Luksuriøse lamelgardiner
Lamelgardiner er en særoplevelse i stuen med de mægtige vinduespartier, på et kontor eller i en hall. Eller ethvert sted, hvor du foretrækker eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er nemme at justere, lige som det også er ganske let at styre lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner passer godt i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også godt i boligen. Hvis du mener, at hvide lamelgardiner er lidt for neutrale, er det en mulighed at få en masse forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit eget touch på løsningen.
Se også: Gardinbus med billige gardiner i Strandby
VELUX-gardiner
Vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der er lavet til originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at skabe den perfekte regulering af dagslys, uanset hvilket rum de er i. Der er virkelig mange typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, markiser, plisségardiner, persienner, insektnet og Duo-rullegardiner (både mørklægning og "almindelig" lysstyring i ét). Alt efter typen af gardin kan du vælge manuel betjening og/eller betjening med remote control (elektrisk og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet sidder højt eller på anden vis er helt eller delvist ufremkommeligt, så det ikke er nemt at nå hen det og trække for eller fra.
Tjek også: Mobil gardinshop Nordenskov
Foldegardiner
Fantastiske foldegardiner
Foldegardiner – som også kaldes liftgardiner og hejsegardiner – er en stilren løsning, som på diskret manér skærmer for indkig. Foldegardinerne er populære i danskernes stuer, hvilket er forståeligt, da de passer fint til både køkken, stue, soveværelse og hvilket som helst andet værelse i en bolig. Hvis foldegardinerne bliver støvede eller beskidte, er det nemt at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg mellem forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din helt egen stil via dit valg af foldegardiner. Gardinet styres via kæde- eller snoretræk eller den type betjening, du vælger, ved bestilling.
Tjek også: Gardinbus Tved
Plisségardiner
Prangende plisségardiner
Plisségardiner er blandt de bedste mørklægningsgardiner, der findes, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og derudover er de en diskret løsning, som samtidigt er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at betjene, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er normalt snoretræk, snoretræk kombineret med wire-styring, snorefri betjening samt touch-betjening – og desuden er der også mange forskellige typer at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. Fx er der plisségardiner, som er specielt velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedre i andre typer vinduer. Rent designmæssigt bør du finde ud af, om du er modig og går efter pangfarverne og de lidt mere "skøre" designs, eller om du foretrækker det almindelige samt mere tidløse. Det er nemlig kun din fantasi, som sætter grænserne, ift. designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne fås i et utal af kulører, design samt visuelle udtryk, så det er op til dig og din stil, hvilken kulør og gardintype, der skal med hjem til dig.
Læs også: Gardinbus Kirke Sonnerup