📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af gardiner • Bliv gardin-specialist på 5 minutter
Hvis du tænker, at gardiner kun er noget, din gamle bedstemor har brug for, så kan du godt tro om igen. Gardiner er for alvor tilbage i boligen – i flere variationer, mål og materialer end nogensinde før. Med denne guide bliver du klogere på, hvad de forskellige gardintyper egner sig bedst til, så du derudfra bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og får du brug for support og vejledning, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
Lamelgardiner
Luksuriøse lamelgardiner
Lamelgardiner giver sig virkelig til kende i stuen med de kolonorme vinduespartier, på kontoret eller i en hall. Eller ethvert andet sted, hvor du foretrækker eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er nemme at justere, lige som det er enkelt at styre lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ser du ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også godt i den private bolig. Hvis du synes, at hvide lamelgardiner mangler lidt kulør, er det en mulighed at vælge mellem en masse forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit eget touch på.
Læs også: Gardinbus med gardiner på tilbud i Agger
Rullegardiner
Rullegardiner, der rykker
Et rullegardin er helt enkelt, rent og nærmest minimalistisk i udtrykket. Ud over at fungere fint til mørklægning, fordi det afskærmer helt tæt i top, bund og sider, fylder gardinet næsten intet, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, som ikke er meget synligt. Rullegardiner fås i rigtig mange forskellige farver og kvaliteter, både med og uden mørklægning. Sidstnævnte er meget gode i soveværelse og/eller børneværelset, mens førstnævnte meget gode i eksempelvis stue og køkken, hvor det kan være rart at minimere indkig uden at aflukke helt for lys udefra. Her er især rullegardiner i transparent eller semintransparent et godt valg. Rullegardiner fås i forskellige kvaliteter og farver – der er eksempelvis ingen, der siger, at mørklægningsgardiner absolut skal være kulsorte; de fungerer også upåklageligt i hvid eller andre farver. Vælg, hvad der passer til dit hjem og din stil – så bliver resultatet bedst.
Læs også: Mobil gardinbutik Sjælland
VELUX-gardiner
Velformede VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, som passer til de originale VELUX-vinduer, og som er fremstillet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at skabe den ideelle regulering af lys, uanset hvilket rum gardinerne er placeret i. Der er mange typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller eks. Disney-motiv til børneværelset), markiser, rullegardiner, plisségardiner, persienner, insektnet samt Duo Rollers (mørklægning og "almindelig" lysstyring i ét). Alt efter typen af gardin kan du vælge manuel betjening og/eller betjening med fjernbetjening (el og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er særlig smart, hvis vinduet sidder meget højt eller på anden måde er helt eller delvist ufremkommeligt, så det ikke er lige til at komme til det og trække for eller fra.
Se også: Mobil gardinekspert Sønderby
Panelgardiner
Pompøse panelgardiner
Panelgardiner er en nutidig og meget elegant måde at afskærme for udendørslys og nysgerrige blikke på. De fås i specialmål, og de kan også bruges som en slags dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan anvendes som rumdeler. Du kan vælge panelgardiner i ensfarvet, mønstret eller som mørklægning, og der er selvfølgelig en lang række kulører og mønstre man kan vælge iblandt.
Tjek også: Mobil gardinshop Tullebølle
Børnegardiner
Barnlige gardiner til børn
Nutidens børneværelse skriger efter gardiner, som reflekterer barnets køn og interesseområder. Her er Disney-gardiner eller gardiner med film-motiv oplagte. Mulighederne er alt lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Batman eller Superman, Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, SvampeBob Firkant eller gode, gamle Mickey Mouse.
Se også: Mobil gardinshop Gavnø
Foldegardiner
Fabelagtige foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner samt hejsegardiner – er en stilren løsning, der på diskret vis skærmer for indkig. Foldegardinet er meget populære i de danske stuer, og det er meget forståeligt, idet de egner sig godt til både stue, køkken, soveværelse og ethvert andet rum i en bolig. Hvis foldegardinerne bliver beskidte eller støvede, er det ganske nemt at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg imellem flere forskellige farver og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din individuelle stil via dit valg af foldegardiner. Gardinet betjenes via kædetræk eller snoretræk eller den betjeningsløsning, du angiver, ved bestilling.
Tjek også: Gardinbus Ørum
Almindelige gardiner
Ualmindeligt dejlige gardiner
Almindelige gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, som kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilsikker måde at afskærme for indkig og dagslys på. Almindelige gardiner kan fås i mønstrede, ensfarvede samt som mørklægning – selvfølgelig i flotte stoffer af kvalitet – og de kan sagtens sættes sammen med eks. rullegardiner eller plisségardiner. Nogen anvender kun stofgardiner som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det førnævnte plissé- eller rullegardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt og holdent af din smag og rummets øvrige interiør. Almindelige gardiner er lette at på- og afmontere, og dette gør det meget simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, der kun når ned til vindueskarmen. Gardinerne leveres selvfølgelig på mål, så de passer til netop dine vinduer.
Læs også: Gardinbussen Møn
Duo Rollers
Dristige Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persiennefunktioner. Duo-gardiner er kendetegnende ved at have to stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset helt ude eller efterlade en lille stribe til at være en smule åben. Det er oplagt til rum, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardiner Rosted
Plisségardiner
Pragtfulde plisségardiner
Plisségardiner er nogle af de mest effektive mørklægningsgardiner, som du kan få, dels pga. materialet, dels pga. den gode pasform til vinduet, og oveni det er de en diskret form for løsning, der samtidigt er nydelig, når den ikke er i brug. Plisségardiner er nemme at betjene, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk i kombination med wirestyring, snorefri betjening og touch-betjening – og desuden er der mange forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. Fx er der plisségardiner, som er specielt velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedre i andre typer af vinduer. Designmæssigt bør du gøre op med dig selv, om du er modig og går efter pangfarver og de lidt mere "skøre" designs, eller om du er mere til det normale samt mere tidløse. Det er blot din fantasi, der sætter grænser, når det gælder designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne fås i et hav af farver, designs og visuelle udtryk, så det er op til dig og din stil, hvilken kulør og gardintype, der skal hjem til dig og bo.
Se også: Mobil gardin-specialist Langå
Persienner
Powerfulde persienner
Persienner har i lang tid været meget populære som afskærmning – både i træ og i metal. Ud over at de er et meget stilsikkert samt diskret valg, der er med til at definere rummet på en elegant måde, skyldes deres populæraitet også, at persienner særligt nemt kan regulere lysindfaldet og at de er lette at rengøre, enten med en klud, støvsuger eller med en speciel persiennerenser. Der findes, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ er det muligt selv at vælge bredden på lamellerne – standardmålene er på hhv. 25 og 50 mm – mens metal-variantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld fås de i et hav af forskellige farver, så er du til mere spræl end den traditionelle metalfarve, er det også muligt at vælge persienner med knald på kuløren. Persiennerne leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningsside, når du køber. Det er op til dig, om wiren skal placeres i højre eller venstre side af persiennerne.
Se også: Gardinbussen Væggerløse
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er meget vigtig – ikke mindst for helbredet. I årets lyseste måneder kan det dog være udfordrende at få nok søvn, da solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde uønsket lys helt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du generet af genskin i computeren eller tv'et , kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "normale" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der findes et væld af varianter, lige som der også er utallige muligheder for at sætte farve på tilværelsen. Mørklægning behøver bestemt ikke altid være kulsort. Også hvid passer udmærket til mørklægning, og er derudover meget diskret, når gardinet ikke er i brug.
Læs også: Mobil gardinmontør Sønder Sejerslev