📑
Guide: Valg af gardiner
Forbrugerguide til valg af nye gardiner • Bliv gardin-ekspert på 5 minutter
Hvis du tænker, at gardiner kun er noget, din bedstemor skal bruge, så kan du tro om igen. Gardiner er for alvor tilbage i boligen – i mange flere variationer, mål og materialer end nogensinde før. Med denne forbrugerguide bliver du klogere på, hvad de forskellige gardintyper egner sig bedst til, så du ud fra det bedre kan få klarlagt, hvad der egner sig bedst til netop din bolig. Og får du brug for support og rådgivning, er du velkommen til at kontakte os.
Rullegardiner
Rullegardiner, der rocker
Et rullegardin er simpelt, rent og minimalistisk i sit udtryk. Ud over at passe fint til mørklægning, fordi det slutter helt tæt i top, bund og sider, fylder gardinet meget lidt, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kædetræk eller snoretræk, som ikke er meget synligt. Rullegardiner fås i virkelig mange forskellige kulører og kvaliteter, med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er gode i soveærelset og/eller børneværelse, mens førstnævnte meget gode i fx stue og køkken, hvor det er rart at kunne minimere indkig uden samtidig at aflukke helt for lys udefra. Her er især rullegardin i transparent eller semintransparent et godt valg. Rullegardiner findes i forskellige kvaliteter og kulører – der er eks. ingen, der siger, at mørklægningsgardiner absolut behøver at være kulsorte; de fungerer også upåklageligt i hvid eller øvrige farver. Vælg, hvad der fungerer til dig og din stil – så vil resultatet blive bedst.
Læs også: Gardinbus Varnæs
VELUX-gardiner
Vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der passer til de originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Gardinerne gør det muligt at skabe den ideelle regulering af dagslys, uanset hvilket rum gardinerne er i. Der er virkelig mange typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller fx Disney-motiv til børneværelset), markiser, plisségardiner, rullegardiner, persienner, insektnet samt Duo-rullegardiner (både mørklægning og "almindelig" lysregulering i ét). Afhængigt af typen af gardin kan du vælge manuel betjening og/eller betjening med remote control (el- og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er ekstra smart, hvis vinduet sidder højt eller på anden vis er helt eller delvist ufremkommeligt, så det ikke er nemt at komme til det og trække for eller fra.
Tjek også: Mobil gardinshop Mosbjerg
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er meget vigtig – ikke mindst for sundheden. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være udfordrende at få sovet ordentligt, idet solen går sent ned og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde det uønskede lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og er du også generet af genskin i computerskærmen eller tv-skærmen , kan du også dække af for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du vælger selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et væld af muligheder, præcis som der også er utallige muligheder for at sætte farve på tilværelsen. Mørklægning skal nemlig ikke altid være kulsort. Også hvid er fint til mørklægning, og er derudover meget diskret, når gardinet ikke er i brug.
Læs også: Gardiner Folby
Almindelige gardiner
Ualmindeligt dejlige gardiner
Alm. gardiner, også kaldet klassiske stofgardiner, som kan trækkes for og fra, er en tidløs og elegant måde at afskærme for indkig og sollys på. Gardinerne får du i mønstrede, ensfarvede og som mørklægning – selvfølgelig i lækre stoffer i god kvalitet – og de kan også kombineres med f.eks. plisségardiner eller rullegardiner. Nogen bruger kun stofgardiner som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, såsom det førnævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din stil og rummets øvrige interiør. Almindelige gardiner er nemme at af- og påmontere, og dette gør det meget simpelt at vaske stoffet. Vælg mellem gulvlange gardiner eller gardiner, som kun går til vindueskarmen. Gardinerne fås naturligvis på mål, så de passer perfekt til netop dine vinduer.
Se også: Gardiner Sørvad
Lamelgardiner
Lækre lamelgardiner
Lamelgardiner er fantastiske i stuen med de store vinduespartier, på et kontor eller i hallen. Eller ethvert andet sted, hvor du prioriterer eksklusivitet og rene, lige linjer. Lamelgardiner er nemme at justere, lige som det også er meget enkelt at regulere lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner ser du ofte i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også godt i hjemmet. Hvis du mener, at hvide lameller er lidt kedelige, er det muligt at vælge mellem en lang række forskellige farver og mønstre, så du kan sætte dit helt eget præg på løsningen.
Tjek også: Gardinbus med gardiner på tilbud i Skalbjerg
Panelgardiner
Pragtfulde panelgardiner
Panelgardiner er en nutidig og meget elegant måde at afskærme for solen og nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan også fungere som en slags dør til at lukke af eller som et garderobeskab, eller de kan bruges som rumdeler. Du kan få panelgardiner som mørklægningsgardiner, mønstret eller ensfarvet, og der er selvfølgelig en lang række farver og mønstre at vælge iblandt.
Se også: Gardiner Ramme
Foldegardiner
Fabelagtige foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner samt hejsegardiner – er en stilren gardinløsning, som på diskret facon skærmer for indkig. Foldegardinet er meget populære i danskernes stuer, og det er ganske forståeligt, idet de egner sig fint til både køkken, stue, soveværelse og hvilket som helst andet værelse i boligen. Hvis gardinerne bliver beskidte eller støvede, er det ganske let at vaske stoffet og hænge det på plads igen. Vælg mellem flere forskellige kulører og mønstre (med eller uden mørklægningsfunktion), så du kan udtrykke din individuelle stil gennem dit valg af gardiner. Gardinet betjenes via snoretræk eller kædetræk eller den betjeningsløsning, du vælger, ved bestilling.
Se også: Gardiner Hostrupskov
Duo Rollers
Dobbelte Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persienne-funktioner. Duo-gardiner har to lag stof af transparante og ikke-transparante striber. Du kan med Duo Rollers lukke lyset helt ude eller efterlade en stribe til at være lidt åben. Det er ideelt til værelser, hvor du vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardinbussen Gislev
Persienner
Powerfulde persienner
Persienner har i lang tid været meget populære som afskærmning – både i træ og persienner i metal. Ud over at de er et meget stilsikkert og diskret valg, der er med til at definere rummet på elegant vis, skyldes populariteten nok også, at persienner meget nemt kan styre lysindfaldet og at de er lette at gøre rent, for eksempel med en klud, støvsugeren eller med en speciel persienne-renser. Der findes, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan man selv vælge bredden på lamellerne – standardmålene er på henholdsvis 25 og 50 mm – mens metalvariantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld fås de i et hav af forskellige farver, så hvis du er til lidt mere spræl end den normale metalfarve, kan du også få persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle slags vinduer. De har desuden wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du køber. Det er helt op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Tjek også: Mobil gardinshop Alsønderup
Plisségardiner
Prangende plisségardiner
Plisségardiner er blandt de mest effektive mørklægningsgardiner, som du kan få, dels pga. materialet, dels pga. den supergode pasform til vinduet, og desuden er de en diskret form for gardinløsning, som samtidigt er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er meget nemme at betjene, uanset hvilken form for betjening, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk i kombination med wire-styring, snorefri betjening og touch-betjening – og desuden er der flere forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af dine vinduer. Eks. er der plisségardiner, der er specielt velegnede til at montering i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedst i andre typer af vinduer. Rent designmæssigt skal du beslutte dig for, om du er modig og sigter efter pangfarver og de mere "vilde" designs, eller om du foretrækker det neutrale samt mere tidløse. Det er blot din fantasi, der sætter grænserne, når det gælder designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne findes i et hav af kulører, design og visuelle udtryk, så det er blot op til dig og din stil, hvilken farve og type gardin, der skal hjem til dig.
Læs også: Mobil gardinmontør Nordvestfyn
Børnegardiner
Børnevenlige gardiner til børn
Samtidens værelse til barnet skriger efter gardiner, der reflekterer barnets køn og interesseområder. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med film-motiv et sikkert valg. Mulighederne er lige fra Star Wars til Frost, Jake og Piraterne, Batman eller Superman, Disney-prinsesse-gardiner, Thomas Tog, Dr. McStuffin, SvampeBob Firkant eller gode, gamle Mickey Mouse.
Se også: Gardinbus Hvam Stationsby