📑
Guide: Valg af gardiner
Guide til valg af gardiner • Bliv gardin-mester på nul komma fem
Hvis du tror, at gardiner udelukkende er noget, som din gamle bedstemor har brug for, så kan du godt tro om igen. Gardiner er for alvor tilbage i boligen – i flere variationer, mål samt materialer end nogensinde før. Med denne artikel bliver du klogere på, hvad de forskellige gardintyper egner sig bedst til, så du ud fra det bedre kan klarlægge, hvad der egner sig bedst til lige præcis din bolig. Og har du brug for support og rådgivning, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.
Rullegardiner
Rullegardiner, der rykker
Rullegardinet er helt simpelt, rent og minimalistisk i udtrykket. Ud over at passe fint til mørklægning, idet det afskærmer helt tæt i top, bund og sider, fylder gardinet minimalt, når det er rullet op. Det har typisk et helt enkelt kæde- eller snoretræk, som ikke gør meget væsen af sig. Rullegardiner kan fås i virkelig mange forskellige kulører og kvaliteter, med og uden mørklægningsfunktion. Sidstnævnte er velegnede i soveærelset og/eller børneværelse, mens førstnævnte fungerer rigtig godt i for eksempel stue og køkken, hvor det er rart at minimere indkig uden at aflukke helt for lys udefra. Her er specielt rullegardin i transparent eller semintransparent et ideelt valg. Rullegardiner findes i forskellige kvaliteter og farver – der er f.eks. ingen, der siger, at mørklægningsgardiner absolut behøver at være kulsorte; de fungerer også fint i hvid eller øvrige farver. Vælg, hvad der passer til dit hjem og din stil – så bliver resultatet allerbedst.
Tjek også: Gardinbus Tånum
Mørklægningsgardiner
Magiske mørklægningsgardiner
En god nattesøvn er vigtig – ikke mindst for dit helbred. I årets lyseste måneder kan det imidlertid være udfordrende at få sovet ordentligt, da solen går ned sent og står tidligt op. Mørklægningsgardiner kan være en hjælp mht. at holde uønsket lys totalt ude – enten i soveværelset eller i børneværelset. Og bliver du også generet af genskin i computeren eller tv-skærmen i stuen, kan du også afdække for solens stråler med et mørklægningsgardin dér. Du bestemmer selv, om mørklægningen skal være i form af rullegardiner, "almindelige" gardiner, foldegardiner, plisségardiner, VELUX-gardiner eller lamelgardiner – der er et væld af muligheder, præcis som der også er utallige muligheder for at sætte farve på livet. Mørklægning behøver nemlig ikke altid være sort som natten. Også hvid passer fortrinligt til mørklægning, og er derudover meget diskret, når gardinet ikke tages i brug.
Tjek også: Mobil gardinbutik Struer
Duo Rollers
Dobbelte Duo Rollers
Duo Rollers - også kaldet Duo-rullegardiner - er en type rullegardiner med persienne-funktioner. Duo-gardiner har dobbelte stoflag af transparante og ikke-transparante striber. Med Duo Rollers kan du lukke lyset ude eller efterlade en lille stribe til at være en smule åben. Dette er perfekt til rum, hvor du gerne vil lege med lysindfaldet.
Se også: Gardiner Holeby
VELUX-gardiner
Vidunderlige VELUX-gardiner
VELUX-gardiner er gardiner, der er lavet til originale VELUX-vinduer, og som er lavet på VELUX' egen fabrik. Disse gardiner gør det muligt at skabe den perfekte regulering af dagslys, uanset hvilket rum gardinerne er i. Der er mange typer VELUX-gardiner; mørklægning (ensfarvet, eller f.eks. Disney-motiv til børneværelset), rullegardiner, plissegardiner, markiser, persienner, insektnet samt Duo-rullegardiner (både mørklægning og "normal" lysstyring i ét). Afhængigt af typen af gardin kan man vælge manuel betjening og/eller betjening med remote control (el- og/eller solcelledrevet). Den elektriske betjening er ekstra smart, hvis vinduet sidder højt eller på anden måde er ufremkommeligt, så det ikke er let at nå hen det og trække for eller fra.
Se også: Mobil gardin-specialist Fjelsted
Plisségardiner
Prangende plisségardiner
Plisségardiner er blandt de mest effektive mørklægningsgardiner, som findes, dels pga. materialet, dels pga. den gode pasform til vinduet, og derudover er de en diskret gardinløsning, der samtidigt er pæn, når den ikke er i brug. Plisségardiner er meget nemme at betjene, uanset hvilken betjeningsform, du vælger – valgmulighederne er almindeligt snoretræk, snoretræk kombineret med wirestyring, snorefri betjening og touch-betjening – og desuden er der også mange forskellige varianter at vælge imellem, alt efter beskaffenheden af vinduerne. Fx er der plisségardiner, der er ekstra velegnede til at blive monteret i tagvinduer, mens andre plisségardiner gør sig bedst i andre typer af vinduer. Designmæssigt skal du gøre op med dig selv, om du er modig og sigter efter pangfarverne og de mere "specielle" designs, eller om du er mere til det almindelige samt mere tidløse. Det er blot din fantasi, som sætter grænser, når det gælder designet af plisségardiner. Næsten da. Gardinerne findes i et hav af kulører, design og visuelle udtryk, så det er kun op til dig og din stil, hvilken farve og gardintype, der skal hjem til dig.
Tjek også: Gardinbussen Skarø
Persienner
Perfekte persienner
Persienner har i lang tid været meget populære som afskærmning – både når det gælder persienner i træ og i metal. Ud over at de er et meget stilsikkert og diskret valg, der er med til at definere rummet på en elegant måde, skyldes deres populæraitet nok også, at persienner meget nemt kan styre lysindfaldet og at de er lette at gøre rent, for eksempel med en klud, støvsuger eller med en særlig persienne-renser. Der findes, som nævnt, persienner i træ og metal: I træ kan man selv vælge bredde på lamellerne – standardmålene er på hhv. 25 og 50 mm – mens metal-variantens mål ligger fast på 25 cm. Til gengæld fås de i et væld af forskellige farver, så er du til mere spas end den traditionelle metalfarve, er det også muligt at få persienner med knald på kuløren. Persienner leveres på specialmål, så de passer til alle typer vinduer. De har derudover wirestyr, hvor du selv vælger betjeningssiden, når du køber. Det er op til dig, om wiren skal være i højre eller venstre side af persiennerne.
Se også: Mobil gardinbutik Østrup
Panelgardiner
Pompøse panelgardiner
Panelgardinet er en nutidig og ualmindeligt sofistikeret måde at skærme for solen og nysgerrige blikke på. De findes i specialmål, og de kan også bruges som en slags dør til at aflukke eller som et garderobeskab, eller de kan fungere som en rumdeler. Du kan vælge panelgardiner i mønstret, ensfarvet eller som mørklægningsgardiner, og der er selvfølgelig mange forskellige kulører og mønstre at vælge iblandt.
Læs også: Mobil gardinshop Serup
Almindelige gardiner
Ualmindeligt lækre gardiner
Alm. gardiner, også kendt som klassiske stofgardiner, der kan trækkes for og fra, er en tidløs og stilren måde at afskærme for indkig og dagslys på. Almindelige gardiner findes i ensfarvede, mønstrede og som mørklægningsgardiner – selvfølgelig i flotte stoffer af god kvalitet – og de kan sagtens kombineres med f.eks. rullegardiner eller plisségardiner. Nogen bruger kun stofgardiner som dekoration, som ikke trækkes for eller fra, mens et andet gardin, som det førnævnte rulle- eller plisségardin, sørger for den egentlige afskærmning - men det afhænger helt af din stil og rummets øvrige indretning. Almindelige gardiner er nemme at på- og afmontere, og dette gør det helt enkelt at vaske stoffet. Vælg mellem gardiner, der går helt ned til gulvet eller gardiner, der når ned til vindueskarmen. Gardinerne fås naturligvis på mål, så de passer til lige præcis dine vinduer.
Se også: Mobil gardinbutik Christiansø
Børnegardiner
Børnevenlige børnegardiner
Det moderne børneværelse kræver gardiner, der reflekterer barnets køn og interesser. Her er gardiner med Disney-motiv eller gardiner med film-motiv oplagte. Mulighederne er lige fra Frost til Star Wars, Jake og Piraterne, Batman eller Superman, klassiske Disney-prinsesse-gardiner, Dr. McStuffin, Thomas Tog, gode, gamle Mickey Mouse eller SvampeBob Firkant.
Se også: Gardiner Orehoved
Foldegardiner
Formidable foldegardiner
Foldegardiner – som også går under navnet liftgardiner og hejsegardiner – er en stilren løsning, som på diskret facon skærmer for indkig. Foldegardinerne er ganske populære i danskernes stuer, hvilket er ganske forståeligt, da de egner sig godt til både stue, køkken, soveværelse og hvilket som helst andet værelse i boligen. Hvis gardinerne bliver beskidte eller støvede, er det ganske nemt at vaske stoffet og hænge det op igen. Vælg mellem forskellige farver og mønstre (med eller uden mørklægning), så du kan udtrykke din helt egen stil gennem dit valg af gardiner. Gardinet betjenes via snore- eller kædetræk eller den betjeningsløsning, du angiver, ved bestilling.
Tjek også: Mobil gardinbutik Munkerup
Lamelgardiner
Labre lamelgardiner
Lamelgardiner sætter for alvor prikken over i'et i stuen med de mægtige vinduespartier, på et kontor eller i en hall. Eller hvilket som helst sted, hvor du prioriterer det eksklusive og rene, lige linjer. Lamelgardiner er lette at justere, lige som det også er meget let at styre lysindfaldet efter behov ved blot at vinkle lamellerne. Lamelgardiner passer godt i virksomheder og/eller på kontorer, men de gør sig også fortræffeligt i den private bolig. Hvis du tænker, at hvide lameller mangler lidt kulør, er det en mulighed at få en masse forskellige farver samt mønstre, så du kan sætte dit helt eget præg på.
Tjek også: Gardinbus med gode priser på gardiner i Slagelse